Som en professionel pokerspiller løber jeg af og til ind i den besynderlige erhvervsmæssige hovedpine. Ikke alene er mit ansigt for smalt til at bære de fleste solbriller ved et finalebord, men mit liv går også regelmæssigt i stå, når jeg skal udfylde ansøgningsformular til forsikring eller pas online. Her går det meste af det problemfrit – navn, adresse og nationalitet? Alt sammen er let at udfylde. Men når jeg kommer til afsnittet ”beskæftigelse”, begynder tingene at blive besværlige.

En stillingsbetegnelse som ”professionel pokerspiller” ser ud til at mangle på samtlige lister over stillingsbetegnelser gennem tiden, hvilket sætter folk som mig i en virkelig vanskelig situation. Jo, det er da fedt at kunne vælge lige den stillingsbetegnelse, man vil.

Men på samme tid er det faktisk temmelig vanskeligt for mig at vælge noget, der både er korrekt nok til at validere min ansøgning, og som sætter mig i nok respekt til at forhindre mig i at blive anset som en højrisikabel og degenereret galning, som efterfølgende bliver trukket til side og undersøgt fra top til tå af tolden.

Hvad valgte jeg så? Hvad endte fyren med det store, grønne godkendelsesstempel til sidst med at acceptere i min pasansøgning? Lad mig starte med at introducere mig selv ordentligt: jeg hedder Dan, og jeg er officielt en ”professionel atlet”. Overdrivelse? Lad os sammenligne poker med sport og finde ud af det.

 

Poker vs. sport

En god måde at vinde hvert eneste argument på, er ved at bombardere den anden person med fakta, indtil han eller hun enten accepterer, at du har ret, eller indtil han eller hun keder sig og falder i søvn. Så lad os begynde med at se på pokers officielle klassifikation.

Tro det eller ej, poker betragtes i virkeligheden som en sport – en mental sport for at være helt præcis – hvilket også er blevet accepteret af IMSA i 2010 (de folk, der nu engang har ansvaret for den slags ting). Bortset fra dette fagtekniske mærke, hvad har poker ellers tilfælles med andre konventionelle ”sportsgrene”?

Lad os først tage et kig på en ordborgsdefinition af sport. Denne definition kommer fra Googles indbyggede ordbog:

Sport: navneord: An activity involving physical exertion and skill in which an individual or team competes against another or others for entertainment.

Se denne video om, hvordan poker kunne blive en olympisk sport:

Når du kæmper for at få enhver anden form for skade end den irriterende vanedannende RSD, som du får ved at blande chips rigtige meget, når du spiller poker - så er det let at argumentere for, at man er i temmelig rædselsfuld form for at give poker det fysisk krævende kendetegn.

Selvfølgelig kan turneringssessioner være lange og uden tvivl trætte en, især fra mentalt perspektiv, men medmindre du har placeret et ”lunging prop bet” (GG Antonio), så er dét at spille poker ikke nær så fysisk som andre sportsgrene, såsom fodbold eller basketball.

Udelukker den definition så mig som atlet? Det er svært at sige, især fordi vi har givet sportsgrene som eksempelvis dart og golf ”sportsmærket”.

På trods af enhver form for klassifikation er det tydeligt, at pokerspillere drager fordel af at være i god fysisk form. Se bare på de bedste proffer som Mike McDonald, Dan Colman og 888pokers helt egen Sofia Lovgren. Det er klart, at de alle arbejder hårdt for at spise rigtigt og forblive i form. Sofia er selv meget højlydt, hvad dette emne angår. Hun nyder godt af den forbedrede udholdenhed og det skærpede fokus, som fysisk træning giver hende.

Den tidligere amerikanske præsident John F. Kennedy så også de samme forbindelser mellem fysisk og mental udholdenhed, idet han observerede, at:” physical fitness is [...] the basis of dynamic and creative intellectual activity”.

Poker bliver nok ikke krydset af på samme måde i afkrydsningsfeltet ”fysisk anstrengelse”, som andre konventionelle sportsgrene ville blive, men på grund af de sammenfiltrede forhold mellem mental og fysisk anstrengelse vil jeg argumentere for, at det ofte kan være i den samme boldgade (i hvert fald ved bordene).

En atlets udholdenhed er afgørende for konstant at kunne præstere på højeste niveau, og ingen andre steder er dette mere synligt end blandt pokereliten, hvor træthed nemt kan koste millioner af dollars.

Selv hvis vi ignorerer den grålige fysiske anstrengelse i forhold til ovenstående, så vil jeg under alle omstændigheder stadig klassificere Googles definition af sport som en temmelig retfærdig beskrivelse af moderne poker.

Her er begrundelsen:

 

Fankultur, sjov og fanatisme

Ligesom med enhver anden konventionel sportsgren har poker også en super livlig fankultur. I stedet for fodboldtrøjer, kampprogrammer og tørklæder har poker sponsoreret professionelle spillere med hættetrøjer, som er plasteret til med sponsorere. Pokerfans kan også blive opdateret gennem en overflod af tv-dækning, livestreams og på en hvilken som helst anden hjemmeside eller magasin (ligesom denne), der er fuldstændig dedikeret til spillet.

Der er også de samme niveauer af interaktivitet, hvor bookmakere sætter væddemål forud for turneringer som WSOP og Irish Open, præcis ligesom de ville gøre det, hvis det var PGA Master eller Wimbledon-finalen i tennis.

 

Underholdningsfaktor

Efter Twitchpoker er kommet frem i lyset, er underholdningen i poker gået et skridt opad, hvilket har medført, at stivnakkede personer er i stand til at støtte deres yndlingsspillere eller forstyrre en modstander lige så lidenskabeligt, som de ville gøre, hvis en dommer dummede sig i fodbold.

Tilbyder moderne poker den samme underholdning og sociale opmærksomhed som enhver anden sport?

Bestemt, selvom en besynderlig nøgenløber muligvis vil peppe tingene lidt ekstra op!

 

Sejre grundet evner

Selvom mange pokermugglere (inkompetente spillere) kæmper for at finde heldet og de nødvendige evner i poker, er der faktisk nogle ret store ligheder mellem pokers rolle og mange andre sportsgrene. Ligesom IMSA’s klassificering beviser, så er poker officielt et færdighedsspil, hvilket betyder, at vi bør få smæk, når vi møder en overlegen overmand.

Selvfølgelig vil vi måske ikke vinde på kort sigt med enkelte pokerhænder her og der (og endda i turneringer), men i sidste ende handler det om at, jo længere vi bliver overgået, desto mere sandsynligt er det, at vi bliver spist og tygget på og efterfølgende høfligt spyttet ud i et lommetørklæde (hvad? Der er ingen grund til at blive dyrisk omkring det, er der?).

Det samme gælder næsten alle andre sportsgrene i verden. Tænk over det: Federer vinder ikke alle point, han spiller, ligesom jeg ikke ville vinde hver hånd, hvis jeg spillede mod Emily Ratajkowski (hovedsageligt fordi jeg ville blive distraheret). Svage hold kan score mål, touchdowns, trys, fours, sixes, stones eller point (og hvad du ellers kan komme i tanke om), men i løbet af et helt spil vil det bedste hold eller de bedste spillere vinde oftere.

Hvis vi ligesom ved enhver anden sportsgren går skridtet videre og overvejer at se på tingene ud fra en større tidsramme, f.eks. en hel sæson eller en turneringsserie, så vil vi ud fra dette perspektiv kunne være endnu mere sikre på, at resultaterne vil tippe over til den eller de spillere, der er mest kompetente. Og sådan skal det være! En mester burde være den stærkeste, den mest prestigefyldte - den bedste.

Og selvom jeg ikke ved det med sikkerhed, så vil jeg blive overrasket, hvis dette ikke er grunden til, at antallet af frames, der kræves for at vinde en snooker-kamp, ofte stiger, jo længere turneringen skrider frem. Når alt kommer til alt, kan ingen være heldige for altid. Er det ikke sandt? Tja, medmindre du var en Leicester-fan for et par sæsoner siden, selvfølgelig.

Ligesom når du sætter en snor gennem to bolde af modellervoks og slår dem sammen, så er to ting sikkert:

  1. Den større bold vil oftere gøre den mindre bold flad.
  2. Du kommer til at ende med en stor brun modellervokskugle som ligner en ulykke. Jeg hadede, når det skete. Hvordan kan en blanding af alverdens farver altid blive til en brun-agtig farve? 

 

Sejre i sport, eller ikke?

Siden der er nogle ret tydelige ligheder mellem poker og sport, vil jeg mene, at du kan komme med mange gode argumenter for at klassificere poker som en sportsgren. Mere afgørende end pokers officielle sportsmærke i forhold til det mentale spil er det faktum, at poker bare fungerer på samme måde som enhver anden sport.

Hvis poker ikke var en sport, ville det være et spil, og jeg kan slet ikke komme i tanker om noget spil, der har samme konkurrenceniveauer, interesse og etos som poker. Selvfølgelig kan andre spil være mere aktive eller lige så konkurrenceprægede som poker, men jeg vil mene, at tilstedeværelsen af trofæer, titler, hæder, præmiepenge, fans og (især) professionelle rækker utrolig langt, når det kommer til at støtte forestillingen om, at poker faktisk er en sport.

Med det taget i betragtning, hvor efterlader det så mig og korrektheden i forhold til min ansøgning om pas? Jamen her er Googles definition af en atlet, så du selv kan beslutte dig:

Atlet: navneord:” A person who is proficient in sports and other forms of physical exercise.”

Jeg antager, at din klassificering af en pokerspiller afhænger af din tilgang til selve spillet (eller sporten). Ser du poker som et spil eller en sport? Spiller du for at vinde og/eller er det bare en fritidsinteresse, eller spiller du for at blive så dygtig og professionel som mulig?

Hvis det er det sidstnævnte, så tror jeg, at du kan kalde dig selv en atlet. Men selv hvis du ikke er det, hvad så? Meget af skønheden ved poker kommer fra dens fleksibilitet, og derfor er begge fremgangsmåder helt fine.

Nyd det uanset hvad.

Den gode nyhed er, at beskæftigelsesafsnittet i min pasansøgning bør holde stik! Tillykke far! Det er bekræftet. Jeg er måske ikke blevet en spiller for Man United eller Arsenal, og jeg har heller ikke vundet guld og ikke engang bronze ved OL (endnu), men jeg har gjort det! Din søn er en atlet. Endelig kan du fyre en sund dosis af STFU afsted, når The Thompsons besøger dig næste gang, bare så de kan hovere med deres kommende filmstjerne af en datter.  

Det er ikke noget problem.

Selv tak!