Pokerbordet er fantastisk til jobsamtaler i gruppe

Vi sidder ti mennesker midt i et stort festlokale. Jeg nyser. Jeg siger ”undskyld”. Der er et svagt ekko. Jeg kigger op i den fascinerende krystallysekrone. Gardinerne er lilla - min yndlingsfarve. Der er nok stof til at dække en fodboldbane.

Jeg forestiller mig en ung kvinde, der glider elegant som en svane hen over gulvet, skærende sig igennem menneskemængden. Og så sidder vi her som 10 grimme ællinger, der venter på at få hovedet rykket af.

Et følge af personer klædt i hvide kitler omkranser os med deres notesblokke i hånden, bidende nervøst i enden af deres blyanter. Er de ikke blevet fodret? Blyanterne føles som haglgeværer og en af dem peger på mig. Skytten lukker sit ene øje, og lader som om hun skyder på mig.

Er det alt sammen en hallucination, skabt for at få mig til at glemme, at der faktisk ikke er noget bord?

Er det her overhovedet et jobinterview eller hvad?

Jeg befinder mig på Cranfield Universitet, i gang med en udvælgelsesproces og en jobsamtale. Vinderne bliver belønnet med ansættelse. Resten kan så fortælle deres koner, mænd, mødre og fædre, at de ikke var gode nok. Og alt jeg bekymrer mig om, er det manglende bord.

Året er 2008 og England lider under den økonomiske krise. Jeg arbejder som Area Production Manager for et stort logistikfirma inden for jernbanefragt. Der er ingen der køber stål. Vi bliver nød til at lave besparelser i takt med de faldende indtægter. Direktøren har taget alle lederne ud af firmaet og sendt dem til Cranfield for deltage i udvælgelsesprocessen til det nye slankere hold.

Jeg er lidt gammeldags.

For mig er en udvælgelsesproces en samtale ansigt til ansigt.

Her er der to nøglekriterier: Der er to af os i rummet og der er et bord imellem.

Her er der ikke noget bord.

Og så er vi ti.

Velkommen til gruppesamtalens verden.

”Skal vi komme i gang,” siger den der ser klogest ud.

Det gjorde vi så.

Vi snakker om prisansættelsen for en solcreme kaldet Bronze Glow og alle de kloge hoveder skriver noter på deres blokke.

Når man tænker nærmere over det, så er det mere effektivt afholde en jobsamtale med folk i en gruppe. Det ville tage 10 gange så langt tid, hvis de gjorde det på den gammeldags måde. Jeg kunne også godt lide den måde hvorpå de observerede vores opførsel helt uden struktur. Først var det hele lidt fremmed, lidt ligesom at vokse op i Liverpool og lære at spille violin. Så glemmer man, at de er der.

Og det gav mig en tanke.

Ville det ikke være fedt, hvis firmaerne inviterede 10 personer til en udvælgelsesproces og så studerede dem, mens de spillede poker? De skulle være sikre på, at ingen kendte spillet på forhånd. Så skulle der være en kort instruktion til reglerne og så ellers i gang med spillet.

Hvad kunne man finde ud af ved et sådant eksperiment?

Jeg spurgte den professionelle pokerspiller og forfatter Ried Young, og her er hans svar:

”Både poker og forretning handler om kontekst, viden, tålmodighed, aggression og selvkontrol,” sagde Young.

Kontekst

”Spilleren må nødvendigvis forstå den kontekst han spiller i, og den rolle han har inden for et givent firma. Hvis jeg for eksempel leder efter en medarbejder til at salgsjob, afhængigt af produktet og salgsmodellen, så er jobbet en slags ”fake it until you make it.” Din kropsattitude har værdi, lige meget om du kender produktet eller pokerspillet for den sags skyld.

Overfor svagere spillere betyder kropssproget alt for, om et bluff lykkes. Men på samme tidspunkt skal den ansatte eller pokerspilleren forstå, hvornår man skal være mere aggressiv i sin stil.”

 

Viden

”Hvis en spiller har lavet sit hjemmearbejde, forud for et spil hvor han eller hun repræsenterer firmaet, så ved jeg at den person er mere værd for mig, end en person der ikke gjorde sig umage med at lære spillet, fordi de ikke var tilstrækkeligt interesserede. Evnen til at lære og til at tilpasse sig nye situationer er essentiel i både forretning og i poker.”

Tålmod

”At kunne vente med at slå til har en helt speciel værdi. At gå glip af muligheder koster penge. For at køre en givtig forretning eller være en succesfuld pokerspiller, er det vigtigt, at man forstår hvornår man skal agere. Det kan være fatalt både at under- og overspille.”

Aggression

”Både vild aggression og fuldstændig passivitet har en tid og et sted. Det er yderst vigtigt at forstå, hvornår man skal gå i den ene retning, og hvornår man skal gå i den anden. Især med emotionelle konfrontationer inden for forretning eller ved pokerbordet. I sidste ende kan det have stor betydning for, om du bliver chefen ved pokerbordet eller ej.

Selvkontrol

”Dine handlinger definerer dig. Tager du for mange risici, går det galt til sidst. Tager du for få risici, går du glip af god værdi og spiller ikke så godt, som du kunne. I forretninger og i poker er selvkontrol og forståelse af risici altoverskyggende. Risici kan skabe eller ødelægge både en god pokerspiller og en god forretning.”

I tillæg til Rieds fem fremragende standarder, ville jeg også se på følgende:

Mellemmenneskelige egenskaber

Evne til at kunne relatere til et bredt spektrum af personligheder er kritisk, både for forretning og for poker. Det er også en fordel, hvis man forstår at kommunikere effektivt på flere forskellige måder. Ried fremhæver vigtigheden af kropssprog, som er evnen til at bruge kroppen til at kommunikere, men jeg ville også se på, hvordan spillerne kommunikerer sprogligt.

Intelligenskvotient / emotionel intelligens

Jeg så gerne, at mine ansatte havde en høj intelligenskvotient (IQ) og en stærk følelsesmæssig (EQ) intelligens på en og samme tid. Et firma kan teste ansøgernes IQ og EQ igennem forskellige tests, men pokerbordet er det perfekte sted at studere dem i samarbejde. Vi har to sind: et der tænker, og et der føler. Som forretningsmand, ville jeg gerne se de to arbejde sammen.

Tab og vind med samme sind

Der er kun een vinder i spillet. Hvem vinder og hvad er deres reaktion? Hvem taber og hvad er deres reaktion? Jeg ville ikke ansætte en vinder, bare fordi han eller hun vinder. Det interessante er, at se hvordan personligheden træder frem og lederen skiller sig ud af flokken for til sidst at vinde. Er de arrogante eller ydmyge, trækker de på skuldrene eller rækker de hænderne i vejret? Hvordan håndterer de nederlag og udelukkelse? Alle disse elementer er utroligt vigtige, når man ser på følelsesmæssig kontrol - både i poker og i forretninger.

I alt er der otte karaktertræk som Ried Young og jeg ville se på, hvis vi skulle bruge pokerbordet som opsætning til en gruppesamtale.

Nu er det din tur.

Hvilke karaktertræk tror du et spil poker ville få frem, der kunne være brugbare i dit firma?