Spil fra blind-positionen
Det er først for nyligt, at folk er begyndt at forstå, hvor vigtigt det er at forsvare big blind-positionen aggressivt.
Mange antog det for korrekt bare at smide kortene i alt for mange tilfælde, da man ellers automatisk ville sidde i en dårlig position efter floppet. Hvis vi kunne tage tilbage i tiden og spørge hvad den gennemsnitlige forsvars-vidde fra big blind-positionen overfor BTN positionen var, ville vi se følgende:
Man betragtede kun cirka 10,56% som forsvarbare overfor button-positionen. Selv en hånd som K-10 blev betragtet som for svag, fordi den i teorien kunne blive domineret af en stærkere hånd. Forbindelseskort i kulør var helt fy-fy. Det var altså helt almindeligt accepteret, at man aldrig bør spille på forbindende kort i kulør, når man sad i en af blind-positionerne.
Moderne Cold-calling
Når man tænker tilbage, så spillede tidligere tiders pokerspillere meget stramt i forsvaret af blind-positionen. Langt de fleste spillere i dag ville aldrig drømme om at spille så stramt, hvis bare de var lidt uden for position. Man skal selvfølgelig ikke forklejne positionens betydning. Der er enorme ulemper ved ikke at sidde i den rigtige position, men det betyder jo ikke, at vi bare skal smide kortene hver eneste gang.
Faktisk kan det godt betale sig at forsvare en rimelig håndvidde, når man sidder i big blind-positionen - på trods af den positionsmæssige ulempe. Det er fordi:
- Vi får en bedre pris, når vi melder call (der er allerede 1bb investeret).
- Vi lukker for yderligere meldinger (der er ingen fare for at blive klemt eller over-called).
- Hvis vi sidder overfor en af de senere positioner, så er der en god chance for, at de sidder med alt for bred hånd.
Lad os lige tage et hurtigt kig på den moderne tilgang til forsvar af blind-positionen. Her ser på den samme situation, BB imod BTN cold-call.
Forskellen er slående. På kortet kan vi se en 31,5% udflydende vidde, der er omtrent 3 gange så bred, som den man oprindeligt antog det værd at forsvare.
Ikke desto mindre er det vigtigt at huske på, at jo længere vi tager tilbage i tiden, jo flere spillere havde en tendens til at melde hårdt ud, set med nutidens øjne. Der var engang, hvor det var standard, at man åbnede med en 4bb, lige meget hvor man sad ved bordet. Hvis nogen i dag åbner med en 4bb open-raise fra button-positionen, så går vi automatisk ud fra at det er en svagere spiller. Det er blevet almindeligt at se 3bb, 2,5bb, 2,2bb, ja selv mindre åbninger.
Når man forsøger at forklare forskellene i moderne forsvar af blind-positionen, så skal man derfor også tage de generelle beløb i betragtning. Vidden på cold-calling’en nævnt ovenfor er baseret på en 2,5bb åbning. Forskellene på beløbene har en ret stor effekt på hvad, der regnes for en korrekt forsvarsfrekvens.
Lad os forestille os at vi står overfor en 2bb open-raise fra button-positionen, så bør vores cold-calling vidde se mere ud som det her:
Vi kan forsvare omkring 50% af hænderne. Den minimale ændring på bare 0,5bb påvirker altså vores spillevidde med næsten 20%! Det er derfor, det er så svært at angive en fuldstændig strategi for det perfekte forsvar før floppet. Vi må nødvendigvis lave store ændringer i vores strategi baseret på størrelsen af open-raise.
Spillet efter floppet
Når vi nu anvender cold-call i en så forhøjet frekvens, så kan der opstå problemer efter floppet. Især hvis vi ikke lige er vant til at spille med en meget bredere vidde.
Hvis vi er bevidste om vores muligheder efter floppet, og hvornår vi bør anvende dem, så har vi en helt enorm fordel. Lad os undersøge et par af mulighederne.
Check-Raise
En af de måder man kan kompensere for den større cold-calling vidde er ved at sikre, at vi er strammere med bredden efter floppet. Hvis vi anvender en fit-or-fold strategi før floppet, så kan vi ikke længere med rimelighed forsvare en bredere vidde efter floppet. Så ender vi bare med at lægge en masse chips på bordet, som vores modspillere så kan samle op.
En af de måder vi kan forsvare en bredere vidde før floppet er ved aggressivt at melde check-raise, der hvor vi har potentialet. Det betragtes som korrekt at melde check-raise som bluf dobbelt så mange gange som man ville gøre det på grund af håndens værdi. Sagt med andre ord, så bør vi bluffe langt de fleste gange vi melder check-raise ved floppet.
De bedste hænder at bruge er dem, hvor der potentielt kunne gå hen og blive til en stæk hånd ved river-kortet. Straight-draws, flush-draws og gode åbne draws er altid gode kandidater. Senere i denne artikel skal vi se mere på meldingen check-raise.
Floating
Der er en anden mulighed for at forsvare vores position ved floppet, når vi står over for et cbet. Her bør man benytte sig af en strategi, der følger nogenlunde dette mønster:
- To par eller bedre - meld check-call på 3. street (hvis der ikke meldes check-raise)
- Højt par - meld call på turn-kortet, fold på river-kortet
- Sekundært par med et højt kort - meld call på turn-kortet, fold på river-kortet
- Sekundært par med middelmådigt eller dårligt sidekort - meld call efter floppet, fold på turn-kortet
- Lavt par - meld call efter floppet, fold på turn-kortet. Hvis man har en god nødløsning, kan man med fordel melde check-raise.
Hvis man antager at vi holder os flydende, så er det vigtigt at forstå lige nøjagtigt hvorfor. Forestil dig det følgende scenario:
UTG - Under the gun - (100bb)
MP - Middle Position - (100bb)
CO - Cut Off - (100bb)
BTN - Button positionen - (100bb) - Villain
SB - Small Blind - (100bb)
BB - Big Blind - (100bb) - Hero (os)
Hero får tildelt Jh9h
UTG smider kortene, MP smider kortene, CO smider kortene, BTN åbner med 2,5bb, Hero melder call med 1,5bb fra big blind.
Floppet (5.5bb)
KkDk5r
BTN laver et cbet 4bb, Hero melder call med 4bb
Vi er i den lavere ende af en mulig straight. Derfor bør vi næsten altid melde call i dette tilfælde. Men hvorfor? Får vi de helt rigtige pulje-odds?
Egentligt ikke. Vi investerer 4bb i en pulje med 13,5bb, hvilket betyder at vi skal slå til ved turn-kortet.
4/13,5 = 29.6%
Så hvor ofte skal vi faktisk slå til? Man har fire muligheder for at slippe fri (vi ser bort fra, at nogen af dem ikke er helt gode), hvilket betyder, at vi rammer kanten omkring 8% (4%*2) af de gange, vi når til turn-kortet.
Hmm... Her får vi ikke de direkte pulje-odds, så vi må stole på de implicitte odds her. Hvordan ser vores implicitte odds så ud? De er faktisk heller ikke for gode. For det første så kan vi kun slå til på 16% af hænderne ved river-kortet. Og selv om vi slår til, så er det ikke ensbetydende med, at vi har de bedste kort.
Vi sidder med den lavere ende af en straight og det kan derfor give problemer, fordi nogle af kortene i stakken er klør. Selv hvis der kommer et af de bedre kort på bordet ved turn-kortet, så er der stadig en chance for, at der kommer en klør ved river-kortet. Det gør vores implicitte odds dårligere.
Okay, så vores pulje-odds er dårlige og vores implicitte odds er dårlige. Hvorfor melder vi overhovedet call?
For at hjælpe os med at besvare dette spørgsmål, så må vi begynde med at definere hvad det vil sige at ”floate” i poker:
At melde call på en marginal hånd, med intention om at tage puljen på et senere tidspunkt i spillet.
Der er mange der ikke lige ved det, men den vigtigste grund til at vi skal melde call her er, at så kan vi bruge hånden til at lave en anstændig bluf senere i spillet. Det faktum at både turn-kortet og river-kortet kan gøre det til en stærkere hånd er kun en yderligere bonus. Lad os se hvordan spillet forløber:
UTG - Under the gun - (100bb)
MP - Middle Position - (100bb)
CO - Cut Off - (100bb)
BTN - Button positionen - (100bb) - Villain
SB - Small Blind - (100bb)
BB - Big Blind - (100bb) - Hero (os)
Hero får tildelt Jh9h
UTG smider kortene, MP smider kortene, CO smider kortene, BTN åbner med 2,5bb, Hero melder call med 1,5bb fra big blind.
Floppet (5.5bb)
KkDk5r
Hero’en melder ”check”, BTN laver et cbet, Hero melder call med 4bb.
Turn (13.5bb)
3k
Hero melder check, CO check’er tilbage.
River (13.5bb)
7r
Hero satser 8bb, CO smider kortene.
Nu vi har en mulighed for at vinde hånden, uden den behøver at blive bedre, så bliver floppet en +EV. Hvis vi ”floater” en middelmådig hånd og derefter ikke tager chancen for at bluffe når vi har mulighed for det, så er det faktisk bedre, hvis vi ikke floater hånden i første omgang.
Jeg siger ikke, at man altid skal bruge sin hånd til at bluffe på et senere tidspunkt. Her udviste vores modstander svaghed ved turn-kortet og der var en klar mulighed for at tage puljen væk fra ham. Denne type spil kaldes for en river-probe. Man stikker fingeren i vandet for at afprøve modspilleren. Faktisk kan man lave det samme trick på turn-kortet.
Turn Probe
Sandheden er, at vi ikke tjener de fleste af vores penge, når vores modspiller bliver ved med at satse, men når han eller hun checker tilbage. Lad os antage at vi laver en cold-call fra blind-positionen OOP og vores modspiller ikke laver et cbet, så er det bare med at finde det rigtige tidspunkt at tage puljen fra ham.
Lad os se på en lignende hånd, men med en vigtig forskel. Vores modspiller bestemmer sig for, at han end ikke gider at lave et cbet ved floppet.
UTG - Under the gun - (100bb)
MP - Middle Position - (100bb)
CO - Cut Off - (100bb)
BTN - Button Positionen - (100bb) - Villain
SB - Small Blind - (100bb)
BB - Big Blind - (100bb) - Hero (os)
Hero får tildelt Jh9h
UTG smider kortene, MP smider kortene, CO smider kortene, BTN åbner med 2,5bb, Hero melder call med 1,5bb fra big blind.
Floppet (5.5bb)
Kk7h5r
Hero melder check, BTN check’er tilbage.
Turn (5.5bb)
10r
Hero satser 8bb, BTN smider kortene.
Det vi ser her, er det man kalder en ”turn probe”. Vores modspillere udviser svaghed ved at checke tilbage på floppet. Vi udnytter situationen ved at føre an ved turn-kortet som en slags bluff. Bemærk, at selv om vi har valgt et gunshot her i eksemplet, så er det ikke nødvendigt med lave indsatser overfor mange modspillere, for at følge denne linje. Her kan det faktisk betale sig at satse på hvilke som helst to kort, mod langt de fleste modspillere.
Men hvad sker der hvis vores modspiller melder call på vores turn-probe.
UTG - Under the gun - (100bb)
MP - Middle Position - (100bb)
CO - Cut Off - (100bb)
BTN - Button Positionen - (100bb) - Villain
SB - Small Blind - (100bb)
BB - Big Blind - (100bb) - Hero (os)
Hero får tildelt Jh9h
UTG smider kortene, MP smider kortene, CO smider kortene, BTN åbner med 2,5bb, Hero melder call med 1,5bb fra big blind.
Floppet (5.5bb)
Kk7h5r
Hero melder check, BTN check’er tilbage.
Turn (5.5bb)
10r
Hero satser 4bb, BTN smider kortene.
River (13.5bb)
3s
Hero satser 9bb, BTN smider kortene.
I spil med lave indsatser kan vi ofte tjene penge ved bare at bluffe de to næste kort, hver gang vores modspillere checker tilbage på floppet. Det betyder dog ikke, at vi altid bør skyde en indsats af. Vi bør i stedet lige tænke over vores modspillers håndvidde og hvad vi selv sidder inde med.
I dette eksempel er der masser af draw-kort, der kan få vores modspiller til at smide kortene på river-kortet. Der er sågar nogle af de kort der kommer op, der kan slå vores hånd, såsom QJ der bliver til en open-ended straight draw.
Som sådan:
- Der er hænder, der vil få vores modspiller til at smide kortene.
- Vi har kun ringe værdi ved showdown.
Det giver derfor god mening at bluffe i dette tilfælde.
Sådan sættes det hele sammen
Der er selvfølgelig andre måder at forsvare big blind-positionen efter floppet på, men her har vi dækket de mest almindelige.
Check/call ved floppet efterfulgt af check/raise ved turn-kortet kan være noget der er værd at eksperimentere lidt med. Både når man spiller på håndens værdi, og når man bluffer.
Man kan ind i mellem også med held benytte sig af check/call ved floppet og så lave et donk-bet (altså et sats uden for position efter floppet) på turn-kortet i den helt rigtige situation.
I forlængelse hertil er det også muligt at lave check/call ved floppet, check/call på turn-kortet og så ”donke” ved river-kortet som bluff eller på værdi.
Det er dog et lidt mere indviklet spil at følge. Det anbefales derfor, at man først dygtiggør sig i forsvaret af hænder før floppet og i de tre andre spil efter floppet nævnt ovenfor:
- Check-Raise Flop
- Probe River
- Probe Turn