I det sidste afsnit kortlagde vi, at en stærk psyke og positive personlighedstræk var de vigtigste aspekter for at blive professionel pokerspiller. En stærk mentalitet vil hjælpe til at minimere tab og gøre dig i stand til at udvikle dit spil over tid.  En stærk mentalitet vil også hjælpe dig med at komme videre efter bad beats og dårlige perioder, så du hurtigt finder dit bedste spil frem, uanset hvad der sker. 
Men en stærk mentalitet og psyke er kun toppen af isbjerget, når det drejer sig om forudsætningerne for at blive professionel. Der er mange andre mere håndgribelige elementer, som skal mestres(såsom bankroll management, evner ift. spillestil etc.) før man er klar til at blive professionel. Dette afsnit i artikelserien er dedikeret til at kigge næremere på disse forudsætninger.  

Intro  | Sådan bliver du professionel  
Del 1 | Hvad kræver det?
Del 2 | Forudsætningerne
Del 3 | Vindende strategi
Del 4 | Live eller Online
Del 5 | fordele og ulemper ved livet som  pro
Del 6 | Tips til at blive en succesfuld pokerspiller
Del 7 | Klar til at give det et skud?

Udgangspunktet

Udgangspunktet for alle pokerspillere, lige meget om det er amatører eller professionelle, er de penge, man har at spille for. Som regel når man starter, har man enten en lille bankroll, som er sat af til poker – eller slet ingen bankroll.

Hvis man har en lille bankroll på eksempelvis 100$, er det en super mulighed at spille micro stakes, lære spillet, slibe ens færdigheder af og akkumulere en større bankroll, efterhånden som dine stats bliver bedre og bedre. Det kan være ret skræmmende og kræve en del tålmodighed at gå fra ens første 100$ til en ’bankroll på professionelt niveau’ på eksempelvis $10.000 eller derover. Men der er rent faktisk en hel række af de store pokernavne(eksempelvis Tony Dunst), som har taget denne tur, og ikke har set sig tilbage siden.  

Hvis du ikke har lyst til at starte med at indsætte penge for at komme i gang med pokeren, kan du også deltage i ’free roll’-turneringer. Det er turneringer man kan deltage i gratis, men hvor man samtidig har mulighed for at vinde penge eller andre turneringsbilletter. Et eksempel fra det virkelige liv var i 2007, hvor Chris Ferguson formåede at gøre 0$ til $10.000 på 18 måneder. Grunden til at han gjorde det, var primært for at bevise, at alle dygtige pokerspillere har evnerne til at skabe en bankroll ud af ingenting.

Uanset hvordan du vælger at bygge din bankroll, er det meget vigtigt, at du holder dine pokerpenge adskilt fra din øvrige økonomi(indtil du er blevet pro). På den måde kan du lade din bankroll vokse stabilt over tid uden at skulle trække penge ud til andre økonomiske formål.
Med det på plads er det nu tid til at se nærmere på, hvad de typiske krav til din bankroll er og samtidig også se på nogle tips til, hvordan du på et senere tidspunkt kan tage springet til det professionelle niveau.

Krav til din bankroll

Nedenfor er listet en retningslinje for din bankroll management(BRM) indenfor poker:

  • 30 buy-ins til cash games
  • 30 buy-ins til Sit-N-Go’s (SNG)
  • 100 buy-ins til Multi-Table turneringer (MTT)
  • 6 måneders leveomkostninger sat til side for de professionelle

Lad os sige  at du har en poker bankroll på 6.000$. Så betyder det, at det højeste cash game du bør spille er er 200NL, hvor blinds er 2$/1$ og max buy in er $200. Det bliver til 30 buy-ins ift. udgangspunktet på 6.000$. Samtidig er det højeste MTT(multi-table tournament) buy-in,  du bør ligge, 60$.

For at fastlægge dine leveomkostninger, og hvad du i den forbindelse har behov for at ligge til side, skal du gøre op med dig selv, hvor mange penge du er tryk ved at have til rådighed for at overleve hver måned. Og du skal huske at inkludere alle udgiftsposter såsom penge til mad, husleje, varme, vand, gas, el, bil, forbrug m.m. Lad os sige at du har en ambition om at tjene 2.000$ om måneden på poker som professionel. Så betyder det, at de 6 måneders leveomkostninger, du bør sætte til side, svarer til 12.000$. Derfor bør du have brug for $12.000+$6.000 =$18.000 for at spille 200NL professionelt.

Det er også vigtigt at vide, at beløbene der er beskrevet ovenfor for fornuftig bankroll management er absolutte minimumskrav. Det vil helt sikkert give en god margin ift. den typiske varians, som spillet har. Men der er rent faktisk visse spillere og eksperter, som foreslår en endnu mere forsigtig tilgang til bankroll management. En sådan tilgang til BRM er listet her: 

  • 100 buy-ins til cash games
  • 100 buy-ins til SNG’s
  • 500 buy-ins til Multi-Table turneringer (MTT)
  • 12 måneders leveomkostninger sat til side for de professionelle

Begge ovenstående linjer for BRM er fuldstændig standard. Husk på at disse linjer ændrer sig alt efter størrelsen på det spil, du normalt spiller. Hvis du for eksempel spiller multi-table SNG, store turneringer eller andre former for poker med høj varians såsom Pot-Limit Omaha(PLO), bør du måske være endnu mere konservativ ift. BRM end anbefalingerne ovenfor.

For at være sikker på at du ikke bryder disse anbefalinger(specielt når du er i gang med at etablere dig), bør du gå sammen med en pokerven, som holder dig op på din BRM. Denne ven der, holder øje med, hvordan du klarer dig, skal sørge for, at du rykker op og ned i indsats alt efter størrelsen på din bankroll.

En af årsagerne til at amatører buster deres bankroll igen og igen, er fordi, de ikke følger anbefalingerne for BRM. De spiller en langt højere indsats end de burde, i forhold til hvor mange penge de har sat af til poker. Lad være med at tro at du er en superhelt, der kan ramme hårdt og hurtigt for at booste din bankroll. Hvis du spiller sådan, kan det sagtens være, at du rammer en god stime, men variansen vil i sidste ende indhente dig før eller siden.

 

Vindende statistik

Det eneste tidspunkt, hvor det giver mening for en poker-entusiast overhovedet at overveje muligheden at blive professionel, er, når ens statistikker viser, at man er vindende over en lang periode(=stor datamængde).  Hvis poker-entusiasten har en god og lang historik bag sig, vil vedkommende vide, om de kan tjene nok penge fra måned til måned til at leve af det.

Hvis man generelt har positive stats over 100.000-250.000 hænder, vil det fjerne meget af variansens indflydelse på statistikken. Hvis du kan leve op til dette, vil det samtidig betyde, at dit spil er profitabelt, og at du er en vindende spiller på den lange bane.

 

Udregning af din profit

For at udregne den mulige potentielle indkomst på måned- og årsplan skal vi se nærmere på den mest almindelige statistik, som mange spillere bruger til at fastlægge deres profitrater specifikt for cash games. Her bruges betegnelsen BB/100, som står for antal Big Blinds vundet pr. 100 spillede hænder.

Vi kan bruge denne statistik til at se på, hvad nogen af de bedste professionelle med den højeste profitrate tjener på måneds- og årsplan. I udregningen går vi ud fra, at de spiller 100.000 hænder om måneden:

  • 30bb/100 hænder ved 2NL bliver til $600/måned ($7,200/år)
  • 17bb/100 hænder ved 5NL bliver til $850/måned ($10,200/år)
  • 12bb/100 hænder ved 10NL bliver til $1,200/måned ($14,400/år)
  • 8bb/100 hænder ved 25NL bliver til $2,000/måned ($24,000/år)
  • 6bb/100 hænder ved 50NL bliver til $3,000/måned ($36,000/år)
  • 4bb/100 hænder ved 100NL bliver til $4,000/måned ($48,000/år)
  • 3bb/100 hænder ved 200NL bliver til $6,000/måned ($72,000/år)

Når du udregner din egen profitrate, kan du lave en tabel for dig selv med udgangspunkt i listen ovenfor. Ved at kende dine stats over en stor datamængde(antal hænder), vil du også være i stand til at udregne følgende:

  1. Hvilket blind-niveau skal du spille mest på for at ramme dit mål for indtjening.
  2. Hvor mange hænder skal du spille hver måned for at nå dit mål for indtjening.

 

“Hvordan kan jeg bruge denne information til at udregne, hvor meget poker jeg bør spille hver måned(og på hvilket blind-niveau) for at nå mit mål for indtjening?”

Lad os gå ud fra at du spiller cash game 100NL online, og har en profitrate på 4bb/100 hænder på dette niveau. Det betyder at du gennemsnitligt vinder 4$ for hver 100 hænder, du spiller. Hvis vi tager udgangspunkt i dette, hvor mange hænder vil du så skulle spille, for eksempelvis at tjene $2400 om måneden?

                        $4                              x                        $2,400                 
                  100 hænder                                         ‘X’ antal hænder

                                          = ($2,400 x 100 hænder)    /     $4  
                                          = 60,000 hænder/måned

Brug denne formel til at finde ud af hvor mange hænder du skal spille hver måned på dit blind-niveau for at ramme din ønskede månedlige indtjening.

Nogle spillere kan bedre lide at udregne på tid i stedet for antal hænder, så bb/100 bliver til bb/time. I vores eksempel ovenfor vil man helt sikkert være nødt til at multi-table. Med et gennemsnit på 100 hænder pr. time pr. bord(eksempelvis), vil 4 borde give 400 hænder pr. time(4*100) – eller 150 timer pr. måned(60.000/400).

Vigtigheden af HUD

HUD står for heads-up display og er et helt almindeligt redskab, som bliver brugt af mange online pokerspillere. Og det er således også fuldstændig standard for de professionelle, der spiller online. Formålet med at bruge HUD er at føre en statistisk database, der tracker dit og dine modstanderes spil.

En af de største fordele, HUD giver dig, er, at den viser dine modstanderes stats(VPIP, PFR, 3B%, etc.) direkte på bordene hos mange af pokerklienterne. Med denne statistik ved hånden, kan du hurtigt identificere modstandernes tendenser i spillet, og dermed give dig mulighed for at kategorisere dem. Al denne information giver dig mulighed for at spille optimal poker alt afhængig af, hvilken modstander, du spiller mod. HUD er således et ekstremt brugbart værktøj – specielt hvis du multi-tabler.
HUD er også særdeles brugbart, fordi det giver dig mulighed for at holde øje med statistikken for dit eget spil. Du kan eksempelvis spore:

  • Din gennemsnitlige BB/100 hænder.
  • Diverse grafer der viser din profit over tid(hvor du også kan højde- og lavpunkter og dermed variansen).
  • Hvor dine mest normale leaks(fejl) er i dit spil, og hvordan du kan fixe dem.
  • Og meget meget mere!

Når du bliver mere vant til at bruge heads-up displays, er det vigtigt at sætte det op, så de vigtigste stats også er dem, der er synlige ud for dine modstandere. Man kan nemlig selv tilpasse softwaren, så den fremviser de stats, man har behov for at se.

Hvis du gerne vil se nogle almindelige HUD set ups, kan en hurtig google-søgning på  “HUD poker setup“ hjælpe dig til at finde nogle fine eksempler.

Her er et hurtigt eksempel på et two line setup:

  1. Note ikon / VPIP / PFR / 3bet Pre-flop / Fold to Pre-flop 3bet / forsøg på steal
  2. Cbet Flop / Fold to F Cbet / Call T Bet / Call R Bet / Total AF / antal hænder

 

NOTE: Du bliver nødt til at ændre og tilpasse din HUD -opsætning over tid, for at inkludere mere eller anden statistik afhængig af hvad der bliver relevant for dig undervejs.

Den mest normale HUD software, der er tilgængeligt på markedet for tiden er: 

  • PokerTracker4 (Mac + PC)
  • Hold’em Manager 2 (kun PC)

Begge kan fås for kun $59.99, som er en lille investering i forhold til de fordele, det vil give dig, når du spiller.

 

 

Eksempel på brug af HUD

Hand History gennemgang

Evaluering er afgørende for fremskridt indenfor hvilket som helst felt. Det kan synliggøre de områder, hvor du gør det godt, samt der hvor du skal forbedre dig og samtidig  fortælle, hvor du kan gøre tingene anderledes for at være mere succesfuld.
Poker er ikke anderledes. Evaluering, som oftest bliver gjort ved at gennemgå din hand history, er et helt fundamentalt aspekt for at forbedre dine evner og forøge din profitrate.
Gennemgang af ens hand history(Hand History Review/HHR) kan man selv stå for, men man kan også få nogen poker-venner til at se ens spil igennem enten ansigt til ansigt eller som i de fleste tilfælde i en diskussion på et pokerforum på nettet. Som indenfor andre fag, kan man lære rigtig meget fra ens omgivelser.

Når du gennemgår dine pokersessions, skal du prøve at holde fokus på følgende:

  1. Vurdér hvad der er det mest optimale, du kan gøre ved hver tur i hænderne, som du har fundet relevante at gennemgå
  2. Vær klar over hvorfor dine beslutninger vil være mest optimale
  3. Sammenlign med hvad du rent faktisk gjorde i virkeligheden, og vurdér, hvorfor du spillede, som du gjorde

 

Det er utroligt, hvor meget man kan lære ved at gennemgå sine hænder eller lave hand history reviews(HHR), som det bliver kaldt. Det er også en af grundene til, at pokertrænings-videoer er så brugbare. I disse videoer gennemgår professionelle spillere deres hænder, for at vise hvorfor de spillede hånden, som de gjorde. Ved at forstå deres tankegang og analyse, kan du indarbejde denne viden i dit eget spil, og dermed få helt uvurderlige redskaber fremadrettet.

 

Konstant forbedring

Efter at have tværet inde over de gavnlige aspekter som HHR har for dit spil går vi lidt videre og ser i den forbindeles på emnet, konstant forbedring.
Vi ser nærmere på den direkte forbedring af dit spil i afsnit 3(Vindende strategi) og i afsnit 6(Tips til at blive en professionel pokerspiller) i denne artikelserie. Men først skal man forstå, at ens spil og dermed ens resultater vil begynde at blive dårligere i det sekund, hvor du ikke længere forsøger at blive bedre. Og stagnation er rigtig farligt for en pokerspiller. 

Når ens tilgang til poker er den samme som en forretningsmands tilgang til sit arbejde, forstår man, at man konstant skal udvikle sine evner ved filten. Hvis ikke man følger med tiden, bliver man efterladt bagud. Præcis ligesom andre brancher er poker konstant under udvikling. Nye spillere kommer til med nye spillestile og nye måder at vinde hænder på og lægge pokerverdenen ned med. Så det er bydende nødvendigt at være up to date med trendsene indenfor poker. 

Hvis du beslutter dig for at spille poker professionelt, er det vigtigt at behandle poker som et hvert andet job. Evaluér dig selv ofte og brug evalueringen til at forbedre dit spil og sørg for at få fjernet dine dårlige vaner og fejl fra dit spil.

Forskellige typer professionelle

Der er tre primære grupper af spilletype, du kan være som professionel:

  1. Cash Game-spiller
  2. Turneringsspiller
  3. Cash game- og turneringsspiller

 

Selvom der er mange professionelle, der primært spiller cash, er de fleste spillere en del af den sidste kategori. De spiller både cash og turneringer for at få deres bankroll til at gro.

Her er det samtidig på plads at gøre klart, at det er de færreste professionelle pokerspillere, der kun spiller turneringer. Det er fordi, der er så høj grad af varians i MTT i forhold til cash games. Så hvis du er ude efter en regelmæssig pokerindkomst hver måned, er vejen frem at have solide evner og vindende stats i cash game. Når det er sagt, kan turneringer være en fantastisk måde at supplere dit cash game-spil. Det vil også gøre det muligt at udvikle dine pokerevner endnu mere. Og så kan det samtidig være en vej til at virkelig at booste din bankroll med en stor gevinst for en relativ lille økonomisk risiko.

På trods af de ofte svingende resultater man er udsat for ved turneringspoker, er der en udvalgt skare af spillere, der kun spiller turneringer. Og hvis du vurderer, at turneringspoker er din specialitet, skal du selvfølgelig gå benhårdt efter det. Men husk på at det vil være så meget desto vigtigere at have nok penge sat til side til dine månedlige leveomkostninger. For der kommer uundgåeligt svære perioder, hvor variansen får fat i dig.

Uanset hvilken vej du vælger skal du huske på dette: 

Kend dine styrker og spil derefter!

  • Hvis du er en god cash game-spiller, så spil cash.
  • Hvis du er en god turneringsspiller, så spil turneringer
  • Hvis du har succes med begge dele, så spil begge dele

Konklusion

Du vil sikkert foretrække den ene form for poker frem for den anden, og det er selvfølgelig her, din primære indkomst vil komme fra. Husk altid at det er meget vigtigt at udvikle alle aspekter af dit spil over tid. Det betyder også, at du kommer til at skulle spille andre pokervarianter såsom PLO, Stud, Draw m.m. Ved at gå udenfor din tryghedszone og spille nye former og varianter af poker du ellers ikke ville spille, bliver du en meget mere komplet spiller. Og det vil også gøre dig bedre til din foretrukne pokervariant.

I 3. afsnit af denne artikelserie skal vi se nærmere på forskellige måder at arbejde med dit spil på - både ved bordet men også væk fra det. Måder som ultimativt vil optimere dit spil og din strategi.

Intro  | Sådan bliver du professionel  
Del 1 | Hvad kræver det?
Del 2 | Forudsætningerne
Del 3 | Vindende strategi
Del 4 | Live eller Online
Del 5 | fordele og ulemper ved livet som  pro
Del 6 | Tips til at blive en succesfuld pokerspiller
Del 7 | Klar til at give det et skud?