Poker for begyndere
Vi går gennem livet og hører og ser mange referencer til pokerspillet. Visse sproglige vendinger finder endda vej ind i ikke-pokerspillende personers sprog. Du har garanteret hørt nogen sige om andre, at de ’bluffer’ eller, at de bruger deres ’pokerfjæs’.
Som oftest har folk overhovedet ikke nogen idé om, at de refererer til et af de mest populære kortspil i verden gennem tiderne.
Og for mange rækker deres viden kun til at poker er et spil med jetoner og kort. Måske er du også her for at lære mere om spillet?
Så hvad går poker egentlig ud på, og hvordan bliver det spillet?
Forskellige pokervarianter
Der er mange forskellige versioner eller varianter af pokerspillet. Historisk set har de mest populære versioner været “draw games” og “stud games”.
Hvis du ser en film fra før år 2000, hvor der bliver spillet poker, vil det typisk være en af disse to varianter, der spilles.
Men i nyere tid har et nyt fænomen taget over. Spillet hedder “No Limit Hold’em”. Størstedelen af det poker, der bliver vist i medierne nu til dags, vil være en variant af No Limit Hold’em.
Hver genre har små forskelle i reglerne, men princippet er det samme: Vind alle dine modstanderes chips!
Formålet
Det første man skal vide, når man spiller et hvilket som helst nyt spil, er dets formål. Måske har du allerede indset, at pokerspillere starter spillet med et vist antal chips. Disse chips bliver brugt til at bette med – typisk i relation til styrken af spillerens kort.
Formålet er at vinde så mange af dine modstanderes chips som muligt. Der spilles primært i to formater: Cash games og turneringer.
I et cash game, kan spillere træde ind og ud af spillet, som de lyster. Hvis en spiller løber tør for chips, kan vedkommende lave et ’rebuy’ og få flere chips. Ved spillets afslutning, eller når man forlader bordet, kan man typisk indløse sine chips og få kontanter i stedet.
I en turnering fortsætter spillet, indtil der kun er 1 spiller tilbage, der har alle chipsene. Hvis en spiller mister alle sine chips, vil de ikke kunne købe sig ind i turneringen igen(med mindre det er en rebuy-turnering), og de er dermed ude. Her er formålet at være den sidste spiller i spillet. Præmierne er baseret på, hvad nummer man slutter i turneringen.
Strategi
Der er visse strategiske elementer, som majoriteten af pokervarianter deler. I de fleste tilfælde er der to måder at vinde chips på.
Den første måde er at få gode kort og derigennem at ramme nogle gode hænder. Når først man har en stærk hånd, er det i gang med at bette. Forhåbenlig vil modspillerne så calle dit bet med en hånd, der er dårligere end din egen. Når alle kortene er vendt, vinder du de chips, der er røget til midten.
Men der er som sagt også en anden måde. Og det er denne måde, der gør poker virkelig spændende. Du har måske ikke en stærk hånd, men det kan du lade som, du har, ved at bluffe. Det kan være at du laver et stort bet, der repræsenterer en stærk hånd. Modstanderen er jo ikke forpligtet til at calle dit bet, hvis de tror, de er slået.
De har muligheden for at opgive hånden og folde. Den gode nyhed for modstanderen er, at de ikke behøver at tabe flere chips – den dårlige nyhed for modstanderen er, at han taber de chips, han allerede har lagt i potten.
Hver gang en spiller laver et bet, bliver chipsene bragt ind på bordets midte. Disse chips i midten af bordet, som man spiller om, bliver kaldt ’potten’. Hvis alle dine modstandere folder, behøver du ikke at vise din hånd, og du vinder det, der er i potten.
Psykologi
En af årsagerne til at spillere elsker poker, er det psykologiske aspect. At regne ud om vores modstandere bluffer, kan være aldeles spændende. Og det er også en fed fornemmelse, når det lykkes selv at lave et bluff og få modstanderne til at folde, selvom vi måske ikke havde nogen nævneværdig hånd.
Man siger ofte, at poker ikke er et ‘kortspil’ men snarere et ‘menneske-spil’. Selvfølgelig skal vi bruge kortene til at spille, men den bedste beslutning i spillet vil næsten altid være baseret på, hvem du spiller imod.
- Er det typen, der vil tro på vores store bets eller ej?
- Er det typen, der kan lide at gamble, eller er de mere forsigtige?
- Er det typen, der vil forsøge at bluffe os?
Mange spillere afgiver såkaldte ‘tells’ i deres spil, der indikerer, hvilken type hånd de har. Måske virker de stressede eller nervøse. Måske er det omvendt, og de virker mistænksomt afslappede. Måske bringer de deres chips ind i potten med stor kraft, eller også gør de det meget forsigtigt og roligt. Alle disse synlige indikatorer kan være en hjælp til at forstå, hvilken type hånd vores modstander har.
Hvorfor spille poker?
Mange mennesker tror fejlagtigt at poker er et held-spil på lige fod med kasino-spil såsom blackjack og roulette. Men i modsætning til det normale kasino-spil er poker et dygtigheds-spil. De bedste spillere vinder nemlig på den lange bane.
Det er sandt at udfaldet af en vilkårlig hånd i poker afhænger en smule mere af held end af dygtighed. Men heldet vil udlignes over tid. Spillerne der træffer de bedste beslutninger ved bordet, vil vinde flest penge, når man kigger henover en serie af rigtig mange hænder.
Derfor er poker også en intellektuel udfordring og ikke bare en simpel form for underholdning. Spillet trækker på og lærer os om følgende discipliner:
- Statistik og sandsynlighed
- Spilteori
- Psykologi
Det lærer også én om færdigheder i forhold til éns mentale tilstand og disciplin og organisering. Så at lære at spille poker kan faktisk give god læring med hensyn til andre aspekter af tilværelsen. Derudover kan der også være store økonomiske fordele ved at spille. Da det jo er et spil om dygtighed, er der mange af de bedste, der gør det til deres profession og levevej, og går fuld tid.
Og selv hvis du aldrig beslutter dig for at ville være professionel, kan det være en fantastisk måde at have det sjovt på og få en masse gode oplevelser.
Held og lykke – og vi ses ved bordene!