Du skal vide, at du er en vindende pokerspiller på den lange bane, før du går all in, og beslutter at spille poker på fuld tid.  Stort set alle som spiller poker, oplever uregelmæssigheder og relativt store gevinster fra tid til anden. Men ved at tracke dine resultater over mange måneder og sågar år er det muligt at måle, hvor succesfuld man egentlig er. Og det er først, når dine resultater er gode nok på den lange bane, at du overhovedet skal overveje at tage springet fra amatørspiller til professionel.
I det her afsnit af artikelserien skal vi se på anerkendte teknikker til at blive en vindende spiler på den lange bane. For at gøre det må vi først fastlægge, hvad det betyder at være en vindende spiller.

Intro  | Sådan bliver du professionel  
Del 1 | Hvad kræver det?
Del 2 | Forudsætningerne
Del 3 | Vindende strategi
Del 4 | Live eller Online
Del 5 | fordele og ulemper ved livet som pro
Del 6 | Tips til at blive en succesfuld pokerspiller
Del 7 | Klar til at give det et skud? Del 6 | Tips til at blive en succesfuld pokerspiller    
Del 7 | Klar til at give det et skud?

 

Hvad er en vindende spiller?

En vindende spiller skal ikke defineres ud fra de enkelte resultater men i langt højere grad ud fra de beslutninger han eller hun tager i løbet af spillet. Selvfølgelig er det vigtigt at vinde penge og opnå gode resultater for alle pokerspillere på fuld tid. Men resultater er sekundære, når det kommer til, hvad der virkelig gør det profitabelt at være pokerspiller på fuld tid: At tage de rigtige strategiske beslutninger undervejs i spillet!

En vindende spiller defineres som en, der træffer beslutninger, som har til formål at maximere den forventede værdi(Expected Value/EV) i en hver given situation.

Forestil dig  at du altid sender dine chips til midten i situationer, hvor du er favorit. Så vil du over tid alt andet lige komme til at tjene rigtig gode penge uafhængigt af variansen.

I sidste ende handler det at være en vindende spiller om at kunne læse dine modstandere og spille derefter, så du er i stand til at maximere dine gevinster og minimere dine tab. Når du når til dette punkt, vil dine profit stige betragteligt!

Kort om varians

Varians er den primære årsag til, at resultater er sekundære i forhold til at være en vindende spiller. Varians er også den primære årsag til, at spillere bliver nødt til ikke at gå for meget op i resultatet af hver enkelt hånd. Erfarne spillere ved, at man ikke kan kontrollere variansen, så de fokuserer i stedet på dét, de kan kontrollere for at vinde:

Beslutningerne som de tager undervejs i hver enkelt hånd!

Et bad beat kan være hårdt for alle pokerspillere, men hvis du fokuserer på om du spillede hånden korrekt i stedet for at gå op i, om du vandt den, vil du hurtigt blive hærdet overfor de bad beats, du løber ind i.
Ved at være immun overfor bad beats vil du samtidig være i stand til at træffe optimale beslutninger efter et bittert tab. Selv hvis du spiller hænder til tusindvis af dollars, er fundamentet for succes dine beslutninger og dermed din strategi:

 

Vindende strategi = gode resultater

 

De (fleste) vindende spilleres stil

Pokerspillere bliver som oftest kategoriseret ud fra at deres stil er sammensat af to af nedenstående beskrivelser med en fra hvert sæt:

  • Tight – spiller få hænder
  • Loose – spiller mange hænder
  • Aggressive – better eller raiser ofte
  • Passive – checker og caller ofte

Den spillestil, der bliver betragtet som den mest profitable, er Tight-Aggressive(TAG)

 

Problemet med ”Loose” og ”Passive”

 

Hvis du spiller for mange hænder og er for loose, vil du tabe for mange penge. For at sige det lige ud vil alle de penge, du bruger for at spille alle hænderne, gøre massive indhug i din stack.

Ydermere vil du komme i nogle meget vanskelige situationer, fordi du uundgåeligt vil spille mange mærkelige hænder mod dine modstandere. Gode spillere vil tvinge dig til at træffe særdeles svære valg til store summer i situationer, der langt fra er optimale.  

Når du spiller loose vil du også komme til at spille relativt mange svage hænder. Det er svært nok at spille de stærke hænder ude af position, så det siger selv, at det er endnu sværere, når du har dårlige kort.

Hvis ikke du better eller raiser nok og spiller for passivt, ved du ikke, om du er foran i hånden, og du kommer til at skulle gætte alt for meget en stor del af tiden. Og du kommer heller ikke til at få den value fra dine stærke hænder, som du skal have, fordi din passivitet forhindrer dig i at bette ind i dine modstandere. 

I stedet ender du med at skulle håbe på at andre better for dig, og det vil de kloge spillere hurtigt afholde sig fra. Og når du så endelig better eller raiser, vil de andre spillere tro, at du har en virkelig stærk hånd og folde, fordi du sjældent spiller aggressivt.

 

Derfor er Tight-Aggressive overlegent

Spillestilene ovenfor er beskrevet meget sort-hvidt, men det er til at få øje på, at man nemt kan tabe penge i det lange løb ved at være loose-passive. På den anden side er det også til at få øje på, hvorfor TAG er en spillestil, som er meget profitabel specielt for nye fuldtidsspillere. Med en TAG spillestil spiller du stærke hænder(tight), der normalt klarer sig godt, mens du tager kontrol over pot-size og action i hænderne ved at bette og raise(aggressive).
En anden grund til at TAG som spillestil er så god, er, at det er den spillestil, der er sværest at udnytte for dine modstandere. Med en TAG stil kan du mixe dine value hands med dine bluffs og på den måde konstant sørge for, at dine modstandere er i ubalance. Dine bluffs bliver altså mere troværdige, og du får samtidig god value på dine stærke hænder.

Når man tager styringen af en pot, giver det som regel mulighed for, at man maksimerer værdi og minimerer tab, og det er absolut centralt ift. at skabe profit. Hvis man spiller for passivt eller løst, er det ikke svært for dygtige modstandere at snyde dig, når de selv sidder med gode hænder. Og de vil heller ikke bette ind i potten for dig, så du vil ikke få betaling for dine gode hænder. Som en loose-passive spiller vil du derfor langsomt men sikkert miste din bankroll til dine gode modspillere. 

Variér dit spil

Poker er et spil fyldt med usikkerhed. Men hvis du spiller ens hænder på nøjagtig den samme måde altid, vil dine modstandere hurtigt lure dig og kontraspille. Derfor er det vigtigt, at du også varierer dit spil.

Eksempelvis kan en spiller UTG(under the gun, først til at melde i en hånd) have en hand range fra AJ+ og 88+. Forestil dig så at man engang i mellem blander 56 suited med ind. På den måde kan du skjule mulige hænder for dine modspillere. Selv en hånd som J9 off suit kan være værd at raise med i tidlig position. Hvis floppet rent faktisk lander med Q-T-8, er det fuldstændig umuligt for dine modstandere at gætte din hånd. Derfor er det også bedst hele tiden at ballancere og variere din starting hand range.   

Man kan bruge den samme logik, når det gælder at 3-bette. Forestil dig at du kun 3-better dine allerstærkeste hænder såsom QQ+ og AK. Dine modspillere vil altid være klar over, at du har en stærk hånd og spille derefter. Men hvis du også 3-better A-x, lave par og forskellige suited connectors, vil det være meget nemmere at skjule dine stærke hænder og dermed gøre det langt sværere for dine modspillere at gætte din hånd.

Derfor er det afgørende for din succes ved filten, at du er i stand til at variere dit spil. Men husk nu at din spillestil mest af alt skal baseres på din modstanderes spillestil og tendenserne i hans eller hendes spil. På den måde vil du kunne udnytte situationen maksimalt til egen fordel.

For eksempel:

  • Hvis de er super-aggressive, kan du overveje at check-calle og sætte en fælde op med en stor hånd.
  • Hvis de er meget tight, kan du åbne op for din hand range og sætte dem under pres ved at bette mere og stjæle flere blinds.
  • Hvis de er alt for loose, skal du spille mere tight..
  • Hvis de kun 3-better deres allerbedste hænder, skal du kun calle med hænder, der har gode implied odds og equity.

 

Summa summarum

At spille tight og aggressivt har virket for rigtig mange spillere. Men det kan være, at der er en anden spillestil, der passer bedre til dig. Den er måske en smule mere tight eller loose, end hvad der er normalt. Og så skal du klart overveje at udvikle dén stil.  Specielt hvis du kontinuerligt laver gode resultater ved at spille din variation af TAG, skal du selvfølgelig fortsætte i dette spor.

Bundlinjen ved at blive pokerspiller på fuld tid er netop at tjene penge ved at spille. Og uanset hvor unik din stil er, skal du selvfølgelig fortsætte med at bruge den, hvis den kontinuerligt virker for dig. For det vigtige er ikke, hvordan du spiller, men om dit spil virker.

Vigtigheden af at skrive noter

Poker er et spiller vs. spiller-spil, og derfor er det mest optimale poker, du kan spille baseret på rent strategisk at udnytte dine modstanderes spillestil.

Men det umuligt altid at huske alle detaljerne ved hver af dine modstanderes spil. Derfor er det også vigtigt, at du systematiserer og holder styr på de vigtigste detaljer ved dine modstanderes spil.  

At skrive noter er den nemmeste og mest gavnlige måde at gøre dette på. Det vil hjælpe dig til huske dine modspilleres stil, når du multi-tabler, men også når du løber ind i dem fra session til session.

En meget brugbar note kan eksempelvis være, hvis en modspiller altid caller et raise, efter at de har bettet på river. Hvis dine modspillere er forudindtagede, omkring måden du spiller på, kan det også være en brugbar note på en spiller. Måske har de luret, at du er i stand til at bette både flop, turn og river med en busted flush draw. Den slags meget specifikke noter kan hjælpe dig med at udspille dine modstandere, ved at ændre og tilpasse dit spil mod dem. Notefunktionen er tilgængelig i de fleste HUDs og også hos mange pokerklienter. Så hvis du ikke gør det allerede, skal du helt klart til at i gang med at tage noter på dine modspillere. 

 

Lær at vinde cash games

Som vi tidligere har været inde på, vil cash games være den mest konsistente måde at tjene penge som fuldtidspokerspiller. Derfor er det bydende nødvendigt, at du lærer, hvordan man vinder i cash games. Og selv når du er en vindende spiller, skal du blive ved med at lære og tilegne dig ny viden. For det er altid en fordel at løfte din BB/100-statistik så højt som muligt.   

Den største strategiske forskel mellem at spille cash game og turneringspoker er antallet af blinds, du har til rådighed ved enhver given lejlighed. I cash games spiller man typisk med over 100 big blinds, hvorimod man typisk har 10-40 big blinds ved de afgørende niveauer i turneringspoker.  

Derfor skal du spille med en deep stack-strategi i de fleste cash games og en short stack-strategi i de fleste turneringer. Og da cash games er den mest konsistente vej til profit, er det også anbefalelsesværdigt først og fremmest at udvikle en vindende deep stack-strategi.

Når det er sagt, vil vi nu gå i dybden både med deep stack- og short stack-strategi både i turneringer og cash games. Men husk stadig på at det er vigtigt konstant at udvide din pokerhorisont ved at bruge andre kilder såsom pokervideoer, analyser m.m., så du aldrig står stille som spiller.

Deep stacked spil vs. short stacked spil

Deep stacked spil

Deep stacked spil er mest normalt i cash games, men kan også være brugbart i turneringer med langsom blindstruktur, og hvis man starter med en relativt stor stack.

Vær aggressiv pre-flop

Med en TAG stil bør du raise 3-3,5 big blinds, når du beslutter dig for at være med i en hånd. På den måde bygger du en god pot op tidligt, så du kan få alle dine penge til midten, hvis den rigtige mulighed viser sig.  En anden god mulighed for at bygge en solid pot er at 3-bette. Hvis én af dine modspillere har raiset pre-flop, kan du udfordre dem ved at re-raise. Udover at bygge potten op vil dette move også isolere din modstander. Hvis du kan komme heads-up pre-flop, har du en fordel post-flop.

Og du vil sandsynligvis have position på spilleren, der raisede i første omgang. Position er lig med magt i poker. Så når du isolerer pre-flop med et 3-bet, har du en fordel i forhold til din modstander, der giver dig lov til at fortsætte din tight-aggressive stil post-flop.

 

Husk at blande din hand range

Det er meget normalt at se 3-bet fra en bred hand range i deep stacked poker. For at skjule monster-hænderne fra potentiale-hænderne, bliver du nødt til at blande din 3-bet range tilpas meget og fra tid til anden spille lidt af hvert ind såsom suited connectors, A-x, K-x m.m.

Hvis nogen 3-better, og du overvejer et call eller fold, skal du have dine implied odds med i tankerne, når du træffer din beslutning. Lave og medium par på hånden er ofte lig med store implied odds, fordi du har mulighed for at floppe et set mod eksempelvis et overpar og dermed få en fantastisk mulighed for at få alle dine penge til midten.

Tænk på at du måske caller 6 eller 7 ekstra big blinds pre-flop, for optimalt at få lov til at vinde 100+ big blinds. Det er en ret god handel. Lave og medium suited connectors er et andet eksempel på hænder, der er acceptable at calle et 3-bet med i visse situationer. De har gode implied odds, når det kommer til straight og flush.

Sørg for at dine bet har den rigtige størrelse

Ved deep stacked spil post-flop skal du være meget varsom med størrelsen på dine bet. Størrelsen på dine bet dikterer pottens størrelse, og det er dermed afgørende for, hvor meget du kommer til at vinde eller tabe. Derfor er det særlig vigtigt i deep stacked poker, at du styrer størrelsen af dine bet, så du maksimerer dine gevinster og minimerer dine tab samtidig med, at din profit-rate er positiv.

Tag dine chancer undervejs

En fundamental forskel på cash games og turneringer er, at i cash games kan du lave re-buy med det samme, hvis du taber alle dine chips uden at misse en hånd. I turneringer har du ikke samme luksus (på nær i re-buy turneringer). Derfor vil det også være meget mere standard i cash games, at spille dine hænder ud, når du regner med, at du er 50/50, eller måske endda kan forfølge en marginal EV+ situation hele vejen.

I turneringer vil du i nogle situationer folde selv med en lille fordel, fordi det vil være unødvendigt at risikere dine chips for dit turneringsliv – for når først de er tabt, kan de være utroligt svære at vinde tilbage. I cash games er det langt mere ok at tabe og vinde nogle flips. Du kan jo altid lave et re-buy, hvis det bliver nødvendigt.

Lær af de bedste indenfor cash games

For at udvikle en fundamental og dyb forståelse af hvordan man spiller deep stack poker godt, er en af de bedste måder at studere de bedste indenfor dette felt. Lær de forskellige spillestile som vindende spillere bruger, tag det du selv kan bruge og lad resten være. Kombinér al din viden og skab din egen unikke spillestil, der kan give dig profit på bundlinien.

Short stacked spil

Short stacked spil kræver en helt anden tilgang til poker end deep stacked spil – både når det gælder turneringer og cash games. Men short stacked strategi er meget mindre normal end deep stacked.

Smart aggression

Jo mere short stacked du er i turneringer, jo mindre har du brug for at raise 3 big blinds, når du er første mand til at åbne pot. Størrelsen på det oprindelige raise skal være relativ til den gennemsnitlige mængde af chips. Så raise 2,5 gange BB ved et gennemsnit omkring 30-40BB, mens et raise på 2 gange BB er anbefalelsesværdigt for alt under 20BB.

Årsagen til denne tilpasning til short stack er simpel: Der er ingen grund til at risikere flere penge, end du har råd til, når du går ind i potten. I turneringspoker vil du først og fremmest bevare dine chips og langsomt bygge din stack. Jo færre stor pot/stor varians-situationer du kommer i jo bedre.

Størrelsen af bet post-flop

Når du er post-flop i turneringer, er det vitalt, at du 1) bruger effektive størrelser på dine bets, 2) ICM og 3) tager modstandernes  tendenser med i betragtning, når du skal vælge, hvad du gør. Størrelsen på bets i short stacked/turneringspoker er som regel meget mindre end i cash games.

For eksempel vil du se mange spillere, der typisk c-better alt lige fra ¼- ½ pot (specielt ved finalebordet i turneringer). Det er på grund af den gennemsnitlige mængde af chips eller stack size, og hvor stor forskellen er i pay outs i forhold til placeringerne. I cash games vil short stack c-betting være et all in. Husk på der er meget mindre grund til at værne om din stack, når den hellere burde være ude og dobles op. 

Nogle short stack specialister, der spiller cash games, vil forlade bordet så snart de har doblet op og lave et re-buy på et andet bord. Andre vil skifte fra at spille med en short stack strategi til at spille med en deep stack strategi ved samme bord, efter de har doblet. Det afhænger fuldstændig af, hvilken stil man er mest komfortabel med at udføre.

Men i turneringer skal du være meget forsigtig, når du vælger i hvilke situationer, du vil risikere hele din stack. I modsætning til cash games kan du ikke lave re-buy, og når du er ude, er det slut. Derfor skal du som regel kun risikere coin flips i situationer, der kan give dig en fordel i forhold til at vinde hele turneringen.

Hovedpointer for short stacked

Bundlinien er, at du skal beskytte dine chips i short stacked turneringspoker og tage dine 50/50-situationer på optimale tidspunkter. Ved cash games skal du gå efter at doble og så spille derfra. Det kan være en meget risikabel strategi, og én der kræver en del evner for at være profitabel. Derfor er strategien for deep stacked spil også meget mere anvendt, og den de fleste professionelle bruger med succes.

 

Normale linjer i spillet

Linjer i spillet referer til den action, der er i en poker hånd. Jo mere du forstår gængse betting-mønstre og linjer i spillet, jo mere vil du udvikle en evne til at forstå, hvad du skal gøre for at modstå dine modstanderes spil.

Vær altid bevidst om, hvordan linjerne i spillet har indflydelse på dine modstanderes formodede range og din egen formodede range. Når man for eksempel er i gang med at lave et stort bluff, kan det være en god idé at spørge sig selv, om ens linje i spillet giver mening? Har jeg spillet hånden, som jeg ville have gjort, hvis jeg rent faktisk havde den hånd, jeg repræsenterer? Hvis ikke skal du til at genoverveje dit bluff.

Erfaring fra live-poker er mest nyttig for at lære normale linjer i spiller for visse hænder og situationer, men nedenfor følger en liste med basale spille-linjer, som du skal holde øje med, når du spiller:

  • Check-Bet-Call, Check-Bet-Raise: Denne linje er meget brugt specielt af begyndere. Hvis du ser denne linje i spillet, skriger det som regel styrke – som regel et sæt eller bedre.
  • Check-Bet-Insta-call: Som regel checker en spiller og caller dit bet med det samme, når han eller hun har en draw og har besluttet sig for at fiske efter det. Vær opmærksom på flush- og straight-muligheder, der kan ramme. Hvis din modstander tænker i et minut for derefter at bette ind i dig, har han sandsynligvis ramt sin draw.
  • Limp fra én der normalt raiser: Især fra tidlig position indikerer dette move styrke. Hvis du raiser, kan du risikere at løbe ind i et farligt re-raise.
  • Pre-flop Raise fra én der normalt caller pre-flop: En ændring i åbnins-spillet hos din modstander betyder som regel, at vedkommende har ramt en stærk hånd. Det rigtige at gøre er som regel blot at calle, hvis du vil spille med. Lad være med at 3-bette medmindre du har en superhånd. Så kan du se et relativt billigt flop i stedet.
  • Check-Bet-Call, Small Donk Bet: Når nogen bare check-caller floppet for derefter at bette turn med lavt beløb (et såkaldt blocker bet), håber de højst på at blive kaldt, så de kan se et billigt river-kort. Her har de som regel en draw. I andre tilfælde håber de at komme billigere til show down, end hvis de havde checket og skulle betale for dit bet.

Ovenstående er kun nogle basale linjer i spillet, og du skal altid tilpasse dig til situationen og dine modstanderes spil. Vær klar til at samle al information op, du overhovedet kan og identificér både de normale og unikke linjer i spillet, der er specifikke for dine modspillere. Denne information vil hjælpe dig med at afgøre, om de bluffer, er stærke eller svage.

Elementer du bør inkludere:

  • Hvordan spillere din modstander sine draws?
  • Hvordan spiller de normalt sine stærke hænder i 3-bettede pots?
  • Bluffer din modstander nogensinde?
  • Hvilke hænder bluffer din modstander med?
  • Continuation-better de kun én gang, hvis de ikke har ramt?
  • Spiller din modstander visse hænder anderledes i forhold til deres normale stil?

o    Hvorfor tror du, de gør det?

  • Hvilket niveau tænker din modstander på?

Hvornår skal du gå op i niveau?

I sidste afsnit af artikelserien så vi på, hvilke krav der var til ens bankroll. Ved at følge de basale krav til bankroll (såsom 30BB for cash games og 100BB for turneringer), vil tabellen nedenfor vise, hvor stor en rulle du ca. skal have, for at spille på et givent niveau, både hvad angår cash games og turneringer.

Det er ekstremt vigtigt at følge disse retningslinjer og en central del af varetagelsen af din rulle.

Cash Game Stake

Minimum Bankroll

Turnering Buy-in

Minimum Bankroll

2 NL ($0.01/$0.02)

$60

$1.10 ($1 + $0.10)

$100

5 NL ($0.05/$0.10)

$150

$2.20 ($2 + $0.20)

$200

10 NL ($0.05/$0.10)

$300

$5.50 ($5 + $0.50)

$500

25 NL ($0.10/$0.25)

$750

$11 ($10 + $1)

$1,000

50 NL ($0.25/$0.50)

$1,500

$22 ($20 + $2)

$2,000

100 NL ($0.50/$1)

$3,000

$33 ($30 + $3)

$3,000

200 NL ($1/$2)

$6,000

$55 ($50 + $5)

$5,000

400 NL ($2/$4)

$12,000

$109 ($100 + $9)

$10,000

500 NL ($2/$5)

$15,000

$215 ($200 + $15)

$20,000

1000 NL ($5/$10)

$30,000

$530 ($500 + $30)

$50,000

2000 NL ($10/$20)

$60,000

$1050 ($1000 + $50)

$100,000

NOTE: Det anbefales at have 1-2 buy-ins mere for cash games end oversigten viser, fordi så snart du ligger et buy-in, vil du ikke længere have rullen til at spille på det givne niveau. 

NOTE: Forslagene til din minimale bank roll ift. turneringspoker er baseret på procenten af dit buy-in, der går til den samlede gevinst for turneringen. Hvis man er mere konservativ, tager man også højde for turnerings-fee ved at tilføje ca. 10% til minimumskravene.

 

Konklusion

Din vindende strategi baserer sig på disse 3 hovedpunkter:

  1. Din viden og dine evner
  2. Din bankroll
  3. Din naturlige spillestil

 

Find den strategi, der passer på alle 3, og så vil du have fundet ud af, hvordan du vinder systematisk ligesom de professionelle.

I kapitel 4 hjælper vi dig med at beslutte, om du skaffer smør på brødet ved at spille live eller online poker – eller måske en smule begge dele!

Intro  | Sådan bliver du professionel  
Del 1 | Hvad kræver det?
Del 2 | Forudsætningerne
Del 3 | Vindende strategi
Del 4 | Live eller Online
Del 5 | fordele og ulemper ved livet som  pro
Del 6 | Tips til at blive en succesfuld pokerspiller
Del 7 | Klar til at give det et skud?