Hvad er et set?

Et set eller tre ens er, når dit par rammer med et tredje ens kort på bordet. Hvis du flopper et set med et pocket pair, er du i en af de stærkeste positioner, du kan være i ved et pokerbord. Et set er en meget stærk og skjult hånd, som kan knuse spillere, der sidder med overpar eller to par. Den rangerer ikke lige så højt som flush eller straight, men det sker meget sjældent, at folk flopper en af disse hænder, og med mindre du bliver fanget i en af de vanvittige set-over-set situationer, vil du altid have masser af outs til at ramme et fuldt hus. Det er ofte en god idé at spille denne hånd offensivt, hvis der er nogen ved bordet, der viser styrke, eller hvis bordet giver mange draw-muligheder. I disse situationer vil du ikke give en for god pris for at drawe til straight eller flush. Det eneste tidspunkt hvor du muligvis gerne vil slow playe er, hvis du måske er head-up på et blankt flop, hvor chancen for at blive out-drawet er minimal. Her vil du kunne give din modstander en chance for at ramme og dermed give dig betaling.

Det magiske nummer

Men hvordan får du settet i første omgang? For det første skal du deales et pocket pair, hvilket sker ca. hver 17. hånd. For det andet skal du floppe det tredje kort, hvilket kun sker i ca. 12% af tilfældene. Du vil dog ramme dit set ca. 20% af gangene, hvis du er med helt til river.

Det vigtigste at huske er, at hvis dit pocket pair skal ramme for at vinde hånden, skal du sørge for ikke at betale for mange af dine chips for at spille hånden. I mange situationer er det ikke nødvendigt at dine pocket pair med esser, konger, damer eller knægte rammer til et set for at være den bedste hånd, men med de mindre par på hånden er der en støt stigende sandsynlighed for at du skal ramme jo mindre dit par er – medmindre du selvfølgelig kan udspille din modstander. Derfor skal du sørge for ikke at putte mere end max 10% af dine chips i spil for at ramme tre ens. 

Spillet postflop

Der er mange spørgsmål, der melder sig, når du flopper et set, men det første og vigtigste bør altid være: Hvordan kan jeg få alle mine modstanderes chips til midten af bordet?
Hvis blindsene er små i forhold til stack-størrelse(som i cash games eller tidligt i store turneringer) og du er først til at melde, er det ofte en god idé at check-raise på flop eller turn for at få penge i potten fra modstandere, der forsøger at stjæle den uden en særlig stærk hånd. Check til raiseren med en forventning om at de vil continuation bette og raise dem så ca. 2.5 gange deres bet. Hvis de intet har, vil de folde. Men du må ikke tænke på det som en spildt mulighed. Du laver jo dette move for at få dine modstandere med, når de har en hånd, hvor du så vil få masser a betaling.

Prøv at vurdere, hvor aggressiv din modstander er. Jo mere på tilt de er, jo hurtigere bør du spille, da snap-calls og hurtige all-ins er mere sandsynlige her. Hvis bordet ser farligt ud med straight- og flushmuligheder, er det bedst at være offensiv fra floppet og frem. Ved at bette floppet bygger du ikke kun potten op og giver mulighed for endnu højere bets på turn og river, men du presser samtidig også hænder på draw ud af potten, samtidig med at du næsten altid får et call fra spillere med højeste par eller to par, som jo er i store problemer mod din hånd.

Hvis potten allerede er stor i forhold til din modstanders stack og du skal melde først, vil et check give dem mulighed for at bluffe og skubbe alle deres chips til midten – og lige ind i din monsterhånd. Derfor er det bedst at trappe i denne situation, da din modstander jo skal have en god hånd for evt. at calle, da de jo ved, at de er committed med resten af deres chips. Giv dem rebet og lad dem hænge sig selv. 

 

Når du rammer dit set i en multi-way pot 

At slowplaye mod en enkelt modstander kan være fint, men at gøre det mod flere modstandere er en sikker opskrift på katastrofe. Kun på de tørreste flops som eksempelvis Kc-8h-3s, vil give et turn-kort, der ikke vil kunne true dig direkte med straight eller flush. Så lad være med at give gratis kort! Bet et sted mellem halv til hel pot, og håb på at få action fra draw-hænder, to par, og hvis du er meget heldig også fisk, der ikke kan lægge deres top par.

 

Set-over-set

At være fanget i en situation med et set mod højere set er en af de mest uheldige situationer at være i indenfor no-limit hold’em. Oddsene for at det sker er marginale, og man må ikke ligge for meget i det. Det sker bare nogle gange. Når nogen helt standard raiser med J-J, og du caller med 6-6 og er ’heldig’ nok med et 5-6-J flop, er det meget usandsynligt, at du kan komme væk fra hånden. Hvis I ender all-in, hvilket er sandsynligt i denne situation, har du kun en out for at vinde hånden – den sidste 6’er. Det er selvfølgelig ikke godt, men du skal ikke lade dig afskrække. Hvis du kan få alle dine chips til midten hver gang du flopper et set, vil du vinde stort på den lange bane.

 

Statistikken

  • Hvor ofte vil du floppe et set med et pocket pair? 11.76%
  • Hvad er chancen for at få et pocket pair OG floppe et set i hvilken som helst hånd? 0.69%
  • Hvor ofte vil din hånd udvikle sig til et fuldt hus, når du flopper et set? 33.4%
  • Hvor ofte vil tre ens slå et overpar på et regnbue flop? 88-91%
  • Hvis du flopper et mindre set end din modstander, hvor ofte vil du så ramme fire ens? 4.34%