Hvad er et fuldt hus?
Et fuldt hus er en hånd med 5 kort, der består af tre ens og et par. Den rangerer over en  flush men under fire ens.

Fuldt hus, hus eller en ‘boat’, som de også bliver kaldt, er en af de stærkeste hænder, du kan få i poker, og den bliver kun overgået af 4 ens(quads) eller straight flush. De bliver først rangeret efter størrelsen af de tre ens og så efter par’et, som gør ’huset’ komplet. Så eksempelvis slår et hus med 3’ere over 2’ere(3-3-3-2-2) et hus med 2’ere over esser(2-2-2-A-A). 

Det er meget sjældent, man flopper et fuldt hus, så de fleste du får, vil være når du rammer et set(tre ens) eller to par på floppet, og så rammer huset/boater på turn eller river og gør klar til at sænke din modstander. 

Der er som nævnt forskellige måder at ramme et fuldt hus på, men alle oprinder fra to forskellige udgangspunkter. Enten har du et pocket pair(par på hånden) eller to uparrede kort på hånden. Hvis du har et par på hånden, er der et par forskellige måder du kan lave et fuldt hus. Hvis din hånd eksempelvis er 8-8(snowmen), kan du ramme et hus, hvis floppet kommer 6-6-8 eller 5-5-5. Men vær påpasselig i det andet eksempel – alle par på hånden større en 8’erne slår dig (Er du stadig i tvivl om hvordan man rangere de forskellige hænder, så læs mere her).

En anden måde at lave et fuldt hus med par på hånden er at floppe tre ens – hvis du fx. Har 9-9 og floppet rammer 9-5-3 – og så ramme en 3’er eller en 5’er på turn eller river. En variant af denne udgave af et fuldt hus er, at der kommer to af de samme kort på turn eller river, som tilfældet ville være, hvis bordet viser 9-5-3-4-4. 

Andre muligheder

Hvis du starter med hånd som J-10, er der en hel myriade af måder at lave et fuldt hus på. Enten kan du løbe ind i et drømmeflop som J-J-10 eller 10-10-J, eller kortene kan lande, så du kun behøver et af dine egne kort. Dette kan være hvis kortene lander 7-7-7-J-2. Alternativt kan du floppe to par med eksempelvis Q-8 på et A-8-Q flop og så ramme en af dine 4 outs(en anden 8’er eller 4’er) på turn eller river. Og du kan endda floppe trips og så fylde op på turn eller river. Dette kan ske, hvis du eksempelvis har A-5 og fælleskortene lander 5-5-K-J-A.  

Selvom der altså er rigeligt med måder at få fuldt hus på, viser de sig som sagt sjældent. Dit primære sigte, når du endelig får fuldt hus, er derfor at være sikker på, at du får god betaling og vinder en stor pot. Og det kan man gøre på flere forskellige måder.

Sådan får du betaling

Analysen af hvordan du får bedst betaling får dit hus, handler i bund og grund om at maksimere værdien i forhold til dårligere hænder, der også har ’ramt’. Og den primære beslutning består i, om du skal spille din hånd hurtigt eller langsomt. 
Når man skal beslutte sig herfor, er der mange faktorer at overveje, såsom hvor mange spillere der er i hånden, og hvor stærke, du tror, dine modstandere er. Hvis du limper ind i en hånd med 4-4, og 5 spillere ser et flop med 4-A-A, er det temmelig sikkert, at nogle har et es på hånden, og du kan dermed begynde at bygge potten op ved at bette og håbe på et raise. 

Hvis du er heads-up, og floppet kommer 8-3-3, hvor du er pre-flop aggressiv med din 8-8, har du muligheder. Det umiddelbare valg er her at slow-playe på det umiddelbart tørre flop, men husk at balancer din strategi, for du kan ikke spille dine monsterhænder på den samme måde. Det er en fin idé at lead-bette og spille offensivt mod aggressive spillere, som muligvis tror, at du laver et standard continuation-bet og så vil forsøge at raise ind i dig. Mod passive modstandere skal du dog nok vælge at checke og give dem mulighed for at blande sig. Alle muligheder er i spil, men husk at det vigtigste at overveje, når man giver sin modstander et gratis kort og en mulighed for at ramme er:

 
Vil du rent faktisk få flere chips ud din modstander(e) ved at virke svag, hvis de heller ikke rammer turn eller river? Og ud af alle de mulige kort hvor mange vil være ligegyldige(blanks), hvor mange vil hjælpe din modstander og dermed give ham grund til at bette, og hvor mange vil dræbe action for dig, ved både at skræmme din modstander og ikke mindst sig selv?  

Et tidspunkt, hvor du helt bestemt skal sørge for at maksimere din værdi, er, når du er ret sikker på, at nogen har et overpar på hånden. Hvis du har 6-6 på et 9-9-6 flop, og du tror din modstander har raketter(A-A) eller konger, er det et meget fint trick at bette eksempelvis halvdelen af potten, og håbe din modstander kommer over toppen med et raise for at forsvare deres ’monsterhånd’. I dette spot går chipsene for det meste til midten, og din modstander vil kun have to outs. 

All-in over-bettet

Hvis din modstander stadig er med på river, hvor der har været bettet til undervejs, betyder det nok, at han har en stor hånd. Trangen til at value-bette og få et garanteret call er stor, men en rigtig fin mulighed er at lave et all-in over-bet. Hvis du har 4000 i chips tilbage og potten er på 3000, vil et bet på 1000 næsten altid blive kaldt, men hvis du går all-in med dine 4000 chips, kan du faktisk godt få bedre værdi på den lange bane. Dit all-in over-bet skal kun kaldes 25% af gangene for at være mere profitabelt end et lille value-bet.  

Statistikken

  • Hvad er chancen for at floppe et fuldt hus? 0.09%
  • Du har en hånd såsom 10-9. Hvor ofte vil du floppe to par? 2.02%
  • Hvad er chancen for at ramme et fuldt hus eller bedre, når du flopper tre ens? 33.4%
  • Hvor ofte bliver dine to par på floppet til et fuldt hus på turn og river? 16.74%