Poker verden rundt: 5 usædvanlige steder at spille poker
Der er dem der påstår, at poker er lige så amerikansk som Coca Cola. Selv om spillet nok er populært over hele USA, så er det egentligt et verdensomspændende spil. Lige bortset fra online poker, så tænker de fleste nok på Las Vegas og Macau når man taler om gambling og hasardspil. Det er da helt sikkert, at disse steder er værter for de største turneringer med de største gevinster, men man kan finde poker overalt på kloden.
Poker spilles regelmæssigt på alle kontinenter, lige bortset fra Antarktis, og selv der spilles det ind i mellem på polarbasen. Her kan du læse om fem lidt specielle steder, hvor du kan finde poker, hvis du altså leder efter det.
Poker i Brasilien
Er du bare en lille smule interesseret i poker, så ved du at, der er få steder spillet er vokset så meget i popularitet de seneste år som i Brasilien. Man kan faktisk sige, at spillet har oplevet lidt af et boom i Sydamerikas største land.
Lige siden 2013 har man kunne følge poker i de mest almindelige brasilianske medier. I modsætning til mange andre lande, fremstilles det ikke negativt, men i stedet som et spil, der handler om færdigheder. Faktisk har det brasilianske sportsministerium anerkendt poker som en ”intellektuel” sportsgren. Det er helt fantastisk, når man tænker på at Brasilien i øvrigt har haft forbud mod traditionelle casinospil siden 1946.
Der findes en håndfuld casinoer i Brasilien, men det er ikke casinoer med egentlige casinospil. De er i stedet mere fokuserede på hestevæddeløb og lotterier. På det seneste har der været tiltag til en udvidelse af spillelovgivningen med de dybdegående lovforslag 442/91 og 186/2014. Ifølge undersøgelser udført af Instituto Jogo Legal, kan gambling i Brasilien blive helt op til $17.6 milliarder værd.
Med den økonomiske krise i Brasilien håber fortalerne for gambling, at holde spillerne fra at bruge deres penge i steder som Paraguay og Montevideo. Den største forhindring er dog at overbevise befolkningen, der ofte forbinder gambling med korruption. Som sagt ovenfor, så er poker heldigvis blevet præsenteret på en sådan måde, at de fleste brasilianere ikke forbinder spillet med gambling.
Så selv om du måske ikke lige kan finde casino poker i Brasilien, så er der stadig masser muligheder for at spille. Det er normalt ikke tilladt at tilbyde kontant spil, men som oftest gives der særtilladelser til turneringer. De seneste år har Brasilien været vært for en lang række lovlige poker begivenheder, der har tiltrukket hundreder, ja endda tusinder af spillere. Sådanne begivenheder har inkluderet Brazilian Series of Poker (BSOP), World Series of Poker Circuit Brazil, og selv et 888Poker live Local event i Belo Horizonte, der blev afholdt på Mineirão Stadium.
Poker er så stort i Brasilien, at 888poker har deres egen Twitter account @888poker_br kun henvendt til Brasilien. Faktisk er indtil flere 888poker ambassadører fra Brasilien, deriblandt Bruno Politano (den første brasilianer der nåede til WSOP Main Event November Nine tilbage i 2014), Nicolau Villa-Lobos, og Bruno Kawauti. Også vores første celebrity ambassadør, fodboldlegenden Denílson kommer fra Brasilien.
Denilson var stjenen i FIFAs World Cup mesterskab i 2002. Han har en 16-årig karriere bag sig hvor han har spillet for 10 forskellige hold over hele kontinentet. Nu hjælper han med at få poker til at vokse i Brasilien.
”Mange af de egenskaber du behøver for at være en god fodboldspiller, kan også hjælpe dig til at spille bedre poker. 888Poker er en af de største og bedste poker organisationer i verden, og jeg er stolt over, at være en del af holdet hos 888poker. Jeg håber på at udvikle mine poker evner, og samtidig anspore nye spillere til at involvere sig i dette spændende spil.”
En anden tidligere brasiliansk fodboldspiller, der også promoverer poker er Ronaldo. Han er sikker på, at spillet kan blive lige så populært som fodbold.
”Poker er stadig i vækst og jeg tror det kan gå hen at blive det nye fodbold,” sagde han i 2015.
Både spillere og eksperter er enige, Brasilien er og vil blive ved med at være et voksende marked for poker.
Poker i Indien
Man kunne fristes til at tro, at Indien med sine 1,252 milliarder indbyggere, ville være et arnested for poker. Sådan er det bare ikke, for i Indien er der muligvis potentiale, men poker er stadig i begynderfasen.
Sådan her forholder det sig med gambling i Indien: Den centrale lov om spil i indien er ”the Public Gambling Act of 1867”, der forbyder hasardspil over næsten hele subkontinentet. Det værende sagt, så har enhver delstat lov til at gennemføre sine egne love, og friområder som Goa og Sikkim tilbyder da også lovligt spil. 90% af alt lovligt spil finder sted i de to stater.
Samtidigt har andre stater såsom Vest Bengalen valgt ikke at klassificere kortspil såsom bridge og poker som ”hasard og gambling.” Man kan altså godt få lov til at spille disse spil, så længe man ansøger om de korrekte tilladelser. Omvendt er der andre stater, der har forbudt alle former for spil. Der gælder for eksempel Orissa og Assam. Tre stater anerkender poker som et spil på færdigheder (Karnataka, Vest Bengalen og Nagaland).
”Når man ser, at store universiteter som Harvard og MIT sætter poker på læseplanen, så kan man godt forstå hvorfor det bliver anerkendt som et spil på færdigheder verden over. Det er et spørgsmål om tid før hele Indien også anerkender det,” siger den indiske, kvindelige poker pro Nikita Luther til India Times.
Hvad angår online spil, så er det ikke forbudt. Mange sites henvender sig da også til indiske spillere, såsom Aditya Agarwal, der er en af landets mest prominente spillere online. Han har vunder 648.617 $ i live turneringer, hvilket gør ham den fjerdebedste nogensinde i Indien. Over ham finder man Taha Maruf ($666,257), Nipun Java ($1,788,354) og Vivek Rajkumar ($4,427,667).
Når man taler om live poker, så tilbyder Indien forskellige muligheder. Den største er nok India Poker Championship (IPC), der er indiens største og mest populære pokerturnering. IPC har kørt på casinoerne i Panjim, Goa siden marts 2010, efter den først var blevet opfundet af Peter Abraham og Sameer Rattonsey. Deres intention var helt klar: At skabe en pokeroplevelse i verdensklasse for de indiske pokerspillere.
For nyligt åbnede den legendariske poker veteran og entreprenør Praven Dwarkanath turneringen Poker Ninja, nærmere bestemt i november 2016. Det gjorde han sammen med Gold Coast Poker Room i Bengaluru.
“Den internationale poker scene er en fin indikator for, hvordan en pokerturnering og spilleroplevelsen bør være,” fortalte Dwarkanath til PokerGuru.in. ”Med det i sinde håbede vi på at kunne levere det bedste spillemiljø på Gold Coast, et sted hvor spillerne kunne afprøve deres færdigheder og nyde et moderne spillested.”
Poker bliver ved med at vokse i Indien og det ser ikke ud som om væksten stopper snart. Avisen Economic Times kunne for nyligt fortælle, at indisk online poker start-ups er mellem 110 og 120 millioner dollars værd og at mere end 50.000 indere spiller regelmæssigt.
Dette er en fantastisk oversigt fra economictmes.indiatimes.com, om hvor du kan spille poker i Indien:
Poker i Libanon og Israel
Det er ikke let at finde poker i Mellemøsten. I særdeleshed i de Islamiske nationer er det svært, hvor både sharia og sekulær lov forbyder alle former for spil. Ikke desto mindre kan du næsten altid finde poker, bare du ser dig godt for. I Mellemøsten er der er par lande, hvor du kan finde en blomstrende undergrundsscene med masser af poker.
I Libanon finder du et par spillesteder i blandt andet Hippodrome Du Parc De Bevrouth i Beirut og Casino du Liban i Maameltein. Sidstnævnte er den største af de to med 56 spilleborde, hundredvis af spilleautomater og seks pokerborde.
Du bliver måske også overrasket over at høre, at flere af de bedste pokerspillere i verden kommer fra Libanon. Freddy Deeb, der nu er bosat i USA, er den højst vindende libanesiske spiller med mere end 8,5 millioner dollars i samlet livsindtægt. Blandt andre er det værd at nævne Nicolas Chouity ($3.2 millioner), Fadi Kamar ($2 millioner) og Walid Bou Habib ($1.3 millioner).
I Israel er poker ulovligt efter det blev stemplet som et hasardspil. Det har dog ikke stoppet spillet og der er en rivende udvikling på undergrundsscenen. Det er på trods af, at der vanker en fængselsstraf på op til 3 år for både arrangører og spillere, hvis de pågribes. Hvis du er interesseret i at læse en spændende artikel om den israelske poker undergrundsscene, så kig engang på Avi Rubins blog.
Selv om poker for øjeblikket er henvist til undergrunden og hjemmets fire vægge, er der lovgivning på vej, der kan lukke op for casinoer i Eilat. Her kan du allerede finde krydstogtskibe, der sejler ud i internationalt farvand for at kunne drive spil.
”Der er tusindvis af israelere, der spiller poker alt fra en enkelt gang om måneden til flere gange om ugen. De spiller som oftest med deres venner og kolleger,” skriver pokereksperten Robbie Strazynski på hjemmesiden Cardplayer Lifestyle. ”Derfor kan man nærmest finde butikker, der sælger poker chips og andet pokerudstyr på hvert andet gadehjørne. Og selvfølgelig er der masser af israelske online pokerfora, hvor de lokale fans kan diskutere deres yndlingshobby.”
Så selv om poker ikke er udbredt i Mellemøsten, så findes det. Det vidner antallet af spillere fra området, der fået succes på den internationale scene.
For eksempel nu afdøde Amir Vahedi, der som du måske husker, nåede til WSOP Main event-bordet det år Chris Moneymaker vandt. Vahedi er stadig Irans højst vindende spiller med en livtidsindtægt på 3.276.428 $. Og når man taler om Iran, så må man ikke glemme vinderen af WSOP Main Event 1992, Hamid Dastmalchi der var født og opvokset i Iran indtil han flyttede til USA som 19-årig. Der er også Mohamed Namir fra Irak (Nr. 1 med $111.522), Shams Ahmad fra de Forenede Arabiske Emirater (Nr. 1 med $168.139) og Jordans Fuad Serhan (Nr. 1 med $588.727).
Poker i Afrika
Når man taler om poker i Afrika, så tænker man uundværligt på Casino de Marrakech i Marokko. Der har man afholdt mange af de store turneringer såsom World Poker Tour Nationals, WSOP og endda WPT Main Events. Sidste år i marts, lagde de rammerne til Marrakesh Poker Open 2016. Turneringen tiltrak 220 deltagere og blev vundet af den portugisiske poker pro Henrique Pinho, der løb af med en gevinst på 35.880 €.
Nok er Marrakesh et fantastisk sted at spille poker, men det er langt fra det eneste i Afrika. Ifølge World Casino Directory var der 10 organisationer, der drev casinovirksomhed på kontinentet i 2014. Selskabet Sun International er det mest aktive med casinoer i Botswana, Lesotho, Namibia, Nigeria og i Sydafrika. Andre steder hvor det er populært at spille er i Ægypten, Cameroon, Ghana, Zimbabwe og Uganda.
Selv om casinoer, hestevæddeløb og sports betting har været at finde siden 1950’erne, så er det først i dette årti, at de er begyndt at opleve vækst. Når det gælder poker, Så er Sydafrika stedet hvor det sker, når man ser uden for Marokko.
”Jeg synes de bedste casinoer at spille på er i Johannesburg. Her finder du cash spil og turneringer mellem flere borde (MTT) næsten hver dag,” udtalte den afrikanske poker pro Ahlee de Lange tidligere til PokerNews. ”Mit favoritsted at spille er nok i Cape Town. Det er en smuk by, folk er venlige og casinoet er ret flot. Mit favorit casino er nok Monte Casino i Johannesburg. Det har en lang række gode restauranter og forretninger, og så er der gode cash spil og turneringer. Hvis jeg skulle give min anbefaling, ville jeg sige, at du skal tage til Johannesburg, hvis du kommer til Sydafrika for at spille poker. Kommer du efter ferie og noget smukt at se, så skal du tage til Cape Town. Den har det fedeste natteliv i hele Sydafrika og folk er generelt super venlige.”
Det er ikke nogen overraskelse, at de tre bedste spillere fra kontinentet alle kommer fra Sydafrika. i WSOP Main Event 2007 blev Raymond Rahme nummer tre og han har vundet mere end 3,5 $ millioner dollars. Efter ham kommer Jarred Solomon på andenpladsen med lige over 1 million dollars i samlede gevinster. Lige nu er der kun to spillere med over 1 million i gevinst. På tredjepladsen kommer Darren Kramer med sine 982.052 $.
Andre bemærkelsesværdige afrikanske spillere inkluderer Warren Zackey (833.434 $), Greg Ronaldson (755.024 $) og Farid Yachou, der vandt den første WPT Tournament of Champions i år med 381,600 $ i gevinst.
Kontinentet har ikke kun sine egne gode spillere. Mange topspillere er kendte for at besøge Afrika. I 2014 vandt Dylan Wilkerson WPT Emperors Palace Poker Classic med 145.836 $, med hans amerikanske kolleger Faraz Jaka og Mclean Karr, der begge vandt delkonkurrencer i samme turnering. Pokerlegenden Dan “Jungleman” Cates vandt 500.000 $ sammesteds, da han vandt WPT Alpha8 Johannesburg i 2016.
Det er ikke kun al den saftige poker der tiltrækker spillerne til Afrika, men også alt det andet spændende, der sker uden for filten. Mange benytter lejligheden til at tage på safari eller det der er mere ekstremt. Sent på året i 2014, kravlede de to poker pro’er Shannon Shorr og Jesse Yaginuma op til toppen af Mount Kilimanjaro. Denne bedrift blev gentaget tidligere i år af Fedor Holz.
Poker i Kasakhstan
Når du tænker på Centralasien, så er det nok ikke lige poker der kommer ind i tankerne. I særdeleshed ikke poker i Kasakhstan. Ikke desto mindre har den tidligere sovjetrepublik, der strækker sig fra det Kaspiske hav i vest til Altai Bjergene i øst, vist sig at være et fremragende sted at spille poker.
Ifølge World Casino Directory, så had Kasakhstan fem byer med 10 forskellige spillesteder i alt. I henhold til landets lov skal alle casinoer være tæt ved landets to største byer, Almaty og Karagandy. Kapchagay, der ligger lige uden for Almaty, er hjemsted for seks forskellige spillesteder, deriblandt Casino Altyn Alma, landets største. Her kan du finde 44 spilleborde sammen med 150 spille- og videopoker-maskiner.
Faktisk er spil blevet så populært i Kasakhstan, at præsidenten Nursultan Nazarbayev i 2015 mødtes med Wynn Resorts CEO Steve Wynn for at diskutere et muligt samarbejde. Samtidig offentliggjordes en række planer for bygning og udvikling af casinoer.
Kasakhstan er det største land i verden uden adgang til havet. Der er for øjeblikket planer om at bygge en stor international lufthavn, der vil gøre landet let tilgængeligt for halvdelen af verdens befolkning. Det hjælper selvfølgelig at Kina og Indien ligger tæt ved. Ligeledes er der planer om at bygge motorveje og et højhastighedstog system. Som du nok kan se, så har Kasakhstan potentiale for at blive en stor aktør inden for spil.
Når det gælder poker, så siges det at der er mere end 60 borde landet rundt. Et af stederne er Bombay Casino, der i 2015 lagde rammer til WPT National Kasakhstan. Turneringen tiltrak 106 spillere og så Russeren Kamil Isabekov gå af med sejren og en førstepræmie på 42.225 $.
Eurasian Poker Tour (EAPT) er en anden turnering, der ofte finder sted i landet. I april dette år blev der afholdt en EAPT konkurrence på Cashville Casino i Astana. Hovedbegivenheden tiltrak 150 spillere og det gav en pulje på 130.500 $, der langt oversteg den lovede pulje på 100.000 $. Shklyar Iaroslav fra Ukraine vandt turneringen med en gevinst på 33.330 $.
Når man kun ser på Kasakhstan, så er Aidyn Auyezkanov landets højst vindende spiller med 531.719 $ i indtjening. Han vandt næsten det hele, da han blev nummer tre i EPT Monte Carlo Super High Roller 2016, og hjalp dermed til med at sætte Kasakhstan på poker verdenskortet. Andre spillere fra Kasakhstan, der har vundet mere end seks cifre inkluderer Asan Umarov (396.780 $), Darkhan Botabayev (179.958 $), Ivan Arbatsky (157.004 $) og Ismail Salmanogly Babaev (146.946 $).
Uden online restriktioner og med intentioner om at udvide på spillemarkedet, ser Kasakhstan ud til at blive en af de helt store aktører på verdens pokermarked.
Afsluttende bemærkning
Man kan vitterligt finde poker over hele verden. Hvis du leder efter et spil, så prøv først Google. Virker det ikke, skal du ikke være genert for, at spørge andre pokerspillere. Lidt research på de sociale medier er altid en god måde, at finde ud af noget om poker scenen, der hvor du skal hen. Og hvem ved, måske du er heldig at få en invitation eller to.