1. A-K

Primær risiko
At underspille den preflop og overspille den efter floppet. 
Preflop
Det er normalt korrekt at være meget aggressiv med A-K på hånden før floppet. Den er trods alt favorit mod alle hænder på nær par på hånden, og selv her er det normalt et flip. Hånden er kun i problemer mod K-K(ca. 30% chance for at vinde) og A-A(8-11% chance for at vinde). I de fleste turnerings-situationer gør du sjældent noget forkert, hvis du har sendt dine chips til midten pre-flop. 

En typisk fejl spillere ofte begår, er at calle et stort re-raise med A-K, hvor man ligger en stor portion af ens stack(måske 30%) for så at folde når floppet ikke rammer. Husk på at man kun rammer floppet ca. 1/3 af gangene. Så hvis du skal spille en stor pot med A-K, er det nok det bedste at skubbe alle chipsene til midten pre-flop. Hvis man skubber et re-raise eller raise kan det få dine modstandere til at folde, og hvis ikke de gør det, har du i det mindste de 5 fælleskort til at forbedre din hånd. 
Efter floppet
Hvis din A-K ikke forbedres, bør du sædvanligvis folde, hvis du møder styrke, medmindre du selvfølgelig har en flush draw eller andet. De sværere beslutninger kommer, når du rammer top par med top kicker. Problemet er, at en god spiller sandsynligvis ikke vil spille en stor pot mod dig, hvis ikke han holder minimum tilsvarende. Forestil dig du har A-K på et K-6-5 regnbue-flop. Dine modstandere better, du raiser og han re-raiser. Ofte vil det betyde, at du er slået og bør folde. Mod aggressive, svære modstandere, kan det være en idé, at dæmpe action lidt ned ved at check-calle.

Dette betyder selvfølgelig ikke, at du skal være skrækslagen, hver gang du har big slick på hånden og rammer. Når du rammer top par på et A-9-2 regnbue-flop og turn og river ikke bringer farer, bør du bette hver gang du har muligheden for det, hvis nu din modstander passivt caller med et svagere es. 
Opsummering
A-K er en meget stærk hånd, så husk at spil på dens styrker pre-flop og efter floppet, hvis du rammer. 

2. K-Q

En flot hånd men den kan hurtigt blive særdeles giftig på et farligt flop. 
Primær risiko
Hvis du rammer top par og din hånd ikke er god nok. 
Preflop
Selvom K-Q er en stærk hånd, kan du hurtigt komme i problemer mod dominerende hænder. Derfor skal du minimere potentielle problemer ved at raise, i sær hvis du er første man i potten. Og du kan faktisk godt overveje at re-raise i et short-handed spil eller mod aggressive modstandere, som har åbnet med en bred vifte af hænder – i sær hvis du sidder i position. 

Hvis dit raise bliver re-raiset af en tight spiller, bør du nok folde, da deres ABC raise normal betyder, at de enten dominerer dig(med en hånd som Q-Q eller A-K) eller er en smule foran med et pocket pair. Og husk også aldrig at limpe ind i en pot der er multihanded med K-Q. Du overlader nemlig fordelen til lave suitede connectors og pocket pairs. Så raise eller spil kun i en heads-up pot.
Efter floppet
Det allerfarligste tidspunkt for K-Q er på floppet. Du kan slippe væk fra din hånd, hvis ikke du rammer, men hvis du fx rammer top par og får masser af action, kan det være svært at vide, hvor du står. Lad os sige at du har K-Q og floppet kommer Qs-10c-8c. Du har ramt top-par og ofte vil du have den bedste hånd. Så du better og får en caller. På et ufarligt turn-kort raiser din modstander pludselig. Er du foran? Det er usandsynligt. En svær modstander spiller måske sin draw aggressivt, men i de fleste situationer, bliver du nødt til at folde til et raise – i sær hvis turn-kortet viser et draw-kort, som ikke hjælper dig. 
Opsummering
K-Q er en stærk hånd, som kan vinde ved showdown. Men hold pots lave hvis du kun har øverste par. 

3. Es med lav kicker

Hvis du spiller es med lav kicker, vil du ofte være i en situation, hvor du håber på at dele potten. 
Primær risiko
At spille hånden fordi du har et es
Før floppet
Es med lav kicker betyder A-9 og mindre, der ikke er suited. Der findes ikke tillægsord, der er stærke nok til at forklare, hvor giftigt det er at spille disse hænder for din overordnede mulighed for at tjene penge på den lange bane i hold’em. Det eneste tidspunkt de har egentlig værdi, er når du går all-in i en turnering som short-stack eller i short-handed spil eller heads-up situationer. 
Efter floppet
Es med lav kicker er svær at spille. Når du flopper et es og får action, ved du simpelthen ikke om du  er foran eller ej. Heller ikke hvis nu din kicker rammer(du har A-8 og floppet er Q-8-2). For det meste vil du ikke have en hånd, der er foran. Og når du endelig er, vil du have svært ved at forsvare dig mod større action eller også vil du blive malket stille og roligt af en med et større es end dig. Og det er ikke en særlig god situation at være i. 
Opsummering
Fold disse hænder. 

4. Suited connectors

Svære hænder kræver solidt spil efter floppet. Lad være med at hænge dig selv til tørre. 
Primær risiko
At betale for meget før floppet og komme på vildspor efter floppet 
Preflop
Suited connectors er nogle forførende små størrelser. De hænger flot sammen i både kulør og værdi. Og de kan naturligvis være et kæmpe våben i hold’em. Med det rigtige flop kan de slå ellers særdeles selvsikre spillere med store par på hånden. Problemet er dog, at det ikke sker så ofte.  
Risikoen preflop er, at du investerer for mange chips eller penge i hånden, og at du spiller ude af position. Du skal gøre dig klart, at disse hænder er ’drawing hands’ med stort set ingen værdi preflop. Du investerer altså ikke penge i eksempelvis 8 høj men i de ’implied odds’ du får for at vinde på flush og straight. Derfor er du kun ude efter at se et flop, når dine modstandere er deepstack. Og du skal ikke få for vane rutinemæssigt at calle med suited connectors i en raised pot.  

Hvis du har raiset, er det selvfølgelig en anden sag, da dit uortodokse valg er med til at skjule din hånd. Så hvis du skal spille en hånd med dine suited connectors, så sørg for enten at være den aggressive part i en pot, hvor alle eksempelvis limper, eller spil meget specifikt i forhold til den modstander, du er overfor. 
Det meste spil med suited connectors foregår efter floppet, så sørg for at du er i position, når du går med i potten, da de er ekstremt svære at spille ud af position. 
Efter floppet
Der er to store udfordringer med suited connectors efter floppet. Den første er, når du rammer en del af floppet og måske – måske ikke – har den bedste hånd. Hvis du for eksempel spiller 8c-7c og floppet kommer Jh-8d-5s. Mod en enkelt modstander har du muligvis den bedste hånd, men du ved det ikke. I virkeligheden er hånden ikke specielt stærk, og det er vigtigt at huske, at man spiller suited connectors for at vinde rigtig store hænder. Lad dig derfor ikke forføre til at investere for mange chips, hvis du står i et marginalt spot med stor risiko. 

Den anden udfordring er, at du kommer på vildspor i hånden – hvilket der er særlig stor risiko for, når du er ude af position. Lad os sige du spiller 7d-6d, og floppet lander 10d-9s-2d, og du er først til at melde. Det er et godt flop med flush draw og gutshot straight draw, men det er svært at spille hånden ude af position. Hvis du better og bliver raiset, hvad gør du så? Hvis du check-raiser og bliver callet, hvad gør du så på turn, hvis ikke du rammer? 

Der er selvfølgelig også den fare, at du rammer din straight eller flush og bliver slået af en større én af slagsen. Hvis du i eksemplet ovenfor rammer flushen, er det ikke til at vide, om der sidder en modstander med nut-flush, der kan slå dig. 
Du kan modvirke disse farer ved at spille dine suited connectors i position, så du har langt bedre mulighed for at styre action. Men sørg for at få maksimal værdi, når du rammer dine store hænder. Man spiller netop disse spekulative hænder for at få betaling, når man endelig rammer. 
Opsummering
Har potentialet til at skabe ragnarok ved bordet men pas på med at overspille dem. 

5. J-J

Knægte er et solidt par, men kan blive overgået mod alle slags flop.
Primær risiko
At spille en stor pot, hvor man er domineret. 
Preflop
Når du har knægte på hånden, er du oftest foran dine modstandere preflop. Det er jo trods alt den fjerdebedste hånd i hold’em. Så spil aggressivt og bet og raise, når du har mulighed for det. 
Dette er selvfølgelig et rigtig godt råd lige indtil, at det ikke er. Problemet med knægte er, at når din modspiller også gerne vil have alle sine chips til midten, er det som ofte fordi, at han sidder med et overpar. Det er særligt en svær situation og beslutning, når en loose aggressiv spiller er klar til at spille en stor pot preflop. Der er det vigtig, at du vurderer din situation meget nøje. 

Hvis din stack ikke er den største i en Sit & go eller MTT, bør du stort set aldrig lægge dig. Men hvis både dine modstander og dig er deep-stacked i et cash game eller MTT, kan det være klogere at folde dem. 
Du skal være varsom med at calle re-raises preflop med J-J, da der kun er meget få flop, der vil forbedre din hånd. Så derfor er det som regel bedst at træffe din beslutning for hånden preflop.
Efter floppet
Sandheden er, at det kun er ganske få flop, der forbedrer din hånd. Mere end halvdelen af gangene, kommer der mindst et overkort, og hvis du bliver slået af et større par preflop, er du stadig dårligt inde. Og hvis der er meget action på floppet, kan det indikere, at du er oppe i mod to par, tre ens eller over-kort med en stor draw. Brug dine analytiske evner og viden om modstanderne, til at beslutte om dine knægte stadig holder. Hvis dine knægte er et overpar til floppet, bør du skubbe på, hvis en preflop-raiser continuation-better. 
Det er en mulighed at din modstander har et mindre overpar til floppet, en draw eller es-høj. Det er de farlige situationer, der adskiller mænd fra drenge – fokuser på at forbedre dine beslutninger, når du spiller knægtene. 
Opsummering
J-J er en stærk hånd, men du skal stole på dine instinkter og analyse, når dit par er slået. 

6. A-A

Pocket rockets skaber altid forbløffelse og er betagende, men pas på de ikke eksploderer i ansigtet på dig. 
Primær risiko
Ikke at være i stand til at slippe dem, når du er slået.
Preflop
Du har spillets bedste hånd, så det er et rigtig godt tidspunkt at investere dine chips – og helt så mange som muligt. Raise, re-raise, gør alt hvad du kan for at få penge til midten, mens du er foran. Det står dig frit for ind i mellem at mixe det lidt op og underspille dine spidser, ved at flat-calle et preflop re-raise for så at angribe på floppet. Men at spille A-A hurtigt og stærkt er som regel den bedste strategi. 
Efter floppet
At spille esserne efter floppet kan derimod være svært, og man kan havne i nogle særdeles vanskelige situationer. Den største fare er, at en modstander har spillet et lavt par eller suited connectors velvidende, at du har en stor hånd. Hvis din modstander rammer floppet, er du i store problemer. Eksmpel: Du raiser 4 gange big blind og en dygtig spiller caller. Floppet kommer 2s-6d-7s og han check-raiser dig. Dette er et farligt spot. Du kan være slået af to par eller tre ens. Men han kan også ’bare’ være på draw eller selv har et overpar til floppet. Mod tight modstandere kan det være nødvendigt at folde her, men mod mere loose spillere, kan det være tidspunktet at lægge pres på. 

Det er altid lettere, når der har været en masse action preflop. Hvis din modstander caller et anseeligt re-raise, er du ofte oppe i mod et mindre par såsom J-J eller 10-10 og et lavt flop kan hjælpe dig til at få pengene til midten. Hvis du underspiller dine spidser og ender i en pot mod flere modstandere, skal du være klar til at opgive hånden, hvis der er for meget action. For nrå alt kommer til alt er A-A kun et par – så lad være med at være donken, som ikke kan lægge dem. 
Opsummering

Den bedste hånd i Texas hold’em kræver at blive spillet hurtigt, men vær klar til at lægge den, hvis du er slået.